Efteruddannelse og kurser betyder meget i vores virksomheder. Vi har for eksempel flere, der har taget konduktøruddannelsen, hvor de går som føl hos os andre. Her lærer vi dem tricks og unoder, når vi viser, hvordan vi håndterer opgaverne. Men det er jo også vigtigt at få inspiration udefra og skabe netværk til andre, så vi ikke går i vores egen lille Ernst Hansen-verden her på Blomstervej.

Konstateringen kommer fra malermester Lene Due Rosendal fra Malerfirmaet Ernst Hansen i Tilst ved Aarhus med cirka 65 ansatte. I samme koncern og med fælles kontorlokaler og værksted på Blomstervej ligger også Malerhuset.

- Det kan handle om alt fra økonomi til konflikthåndtering. Det er altid givtigt at få andre input og historier fra andre maler­mestre. Derfor er efteruddannelse og kurser for både os i ledelsen og malersvendene vigtig, siger Lene Due Rosendal, der sammen med resten af ledelsen løbende holder sig underrettet om fagret­lige spørgsmål, økonomiske tiltag og AB18. Det gøres oftes via ad­vokat og revisor. Hun har også taget den lille mesteruddannelse og gået på Ledelsesakademiet.

Fra prognose til konduktør
I Malerhuset er Pouline Bredahl konduktør. Hun fik ret hurtigt problemer med sit håndled og gik igennem mange år på Arbejdsmedicinsk Klinik og fik konstateret karpaltunnelsyndrom – og med tiltagende smerter var prognosen, at hun aldrig kom til at male igen.

- Jeg var dybt ulykkelig og overvejede bare at arbejde videre med smerterne. Efter et par måneder blev jeg spurgt om jeg ville flytte til Malerhuset og være konduktør. Jeg fik lov at blive i mit fag og være en del af det, siger 41-årige Pouline Bredahl.

Hun er taknemmelig for, at hun arbejder i en koncern, hvor kurser og efteruddannelse er en fasttømret politik, så hun selv kunne få en ny rolle i virksomheden. Ingen bliver kasseret, res­sourcerne bliver brugt på en ny måde.

-Det betyder enormt meget for mig, at jeg kunne få lov til at blive. Her er godt at være, fordi vi alle er uddannede malere og vi kender til malerfaget.

- Andre håndværksfag bliver ofte styret af pengemænd, der ikke har forstand på det faglige i faget. Det er en fordel, at vi kan sætte os ind i svendenes arbejde, fordi vi har stået med malerpenslen i hånden og stået på byggepladsen med forsinkelser, siger Pouline Bredahl, der personligt er glad og stolt over at være i en virksomhed, der tager så meget ansvar for medarbejderne.

Prislisten skal fornyes
De to malervirksomheder holder sig til, at malersvende ifølge overenskomstens §18 har ret til 14 dages relevant efteruddannelse om året. Og Lene Due Rosendal tror aldrig der har været nogen, der ønskede mere end det.

- Vores malersvende bliver uddannet i gamle malerteknikker, sikkerheds- og tillidsmandskurser – og når vores lærlinge bliver udlært, får de lov til at fortsætte med at udvikle sig indenfor grundteknikker, nye metoder, spartelteknikker, girafslibere eller Exoskeletter, fortæller Lene Due Rosendal.

Den nye læring kan både være gennem fagforeningen, teknisk skole eller leverandører.

Lene Due Rosendal har som mærkesag, at prislisten skal fornyes. Det mener hun er vigtigt for malerfagets overlevelse, fordi der er kommet så mange nye behandlinger og overflader til, som malerfaget arbejder med.

- Vi skal have vores malersvende efteruddannet til at bruge

prislisten, så de ikke er ude af trit med at bruge opmålingen. Uden en opdateret prisliste kan vi ikke lære malersvendene at prissætte vores arbejde, fastslår hun.

Løbende dialog om uddannelse
Hvert år holder både Malerfirmaet Ernst Hansen og Malerhuset MUS-samtaler, hvor de ansatte kan sige, hvad de ønsker at blive dygtigere til. Der sendes også en intern skrivelse ’Malerrullen’ ud en gang i kvartalet, hvor personalet opfordres til at tage kurser og efteruddannelse.

- Fordi vi løbende taler om opgraderingen af vores ansatte, så melder de selv ind, hvis de vil have en MUS-samtale. Vi har en løbende dialog, hvis de har noget på hjerte i forhold til efteruddan­nelse eller noget de vil ændre. I en årrække trak vi alle ind én efter én til MUS-samtale, men størstedelen har ikke behov for det, siger Lene Rosendal.

Helt andre bekymringer på kontor
Pouline Bredahl er glad for uddannelsen til konduktør – og synes også, at det har været et stort spring at gå fra malersvend til at sidde på kontor.

- Hvad er moms? Der er mange ting, jeg aldrig tidligere har tænkt over. Inden jeg selv startede med at sidde på kontor, tænkte jeg da lidt, at de ikke lavede så meget. Men det er jo helt andre bekymringer på kontoret, end du har som malersvend. Her må man sige, at konduktøruddannelsen er god til at klæde sådan en som mig på til at løse og løfte den nye opgave, siger hun.

Lidt som at køre bil
Pouline Bredahl sammenligner sit rolleskift fra malersvend til kon­duktør med at lære at køre bil. Hvordan fungerer bilen? Hvordan kommer jeg frem og tilbage? Og til sidst skal man ud i trafikken.

- Hvordan regner jeg et tilbud ud? Hvordan forholder jeg mig til økonomien i et projekt? Hvordan leder jeg?

-Når jeg har værktøjerne på plads, finder jeg ud af, hvad der fungerer bedst for mig. Men én ting er sikkert – jeg kan ikke undvære de erfarne i faget. Jeg er nu i gang med at bruge værktøjerne – og trækker på al den hjælp jeg kan få af folk med erfaring, siger Pouline Bredahl, der aldrig har været bange for at stille spørgsmål.

- Jeg har aldrig været bange for, hvordan jeg fremstår. Jeg bru­ger min mavefornemmelse – ser det her forkert ud? Tjener vi for lidt? Eller måske for meget på den opgave? Så spørger jeg og retter ind.

- Jeg nægter at føle mig dum, jeg spørger bare om gode råd, fortsætter hun grinende og fortæller, at de andre indimellem grin­er af, at hun nu kommer og spørger igen. Så svarer hun altid: Jeg kan godt selv, men så skal I ikke blive sure, hvis det går galt.

Hun bruger også de andre konduktører, som hun er uddannet sammen med, til sparring.

Billedtekst: Pouline Bredahl, th., og malermester Lene Due Rosendal, Malerfir­maet Ernst Hansen og Malerhuset. Kurser og efteruddannelse er en fasttømret del af firmaets politik og overenskomstens afsnit om relevant efteruddannelse bliver taget seriøst.