23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tranekollegiet i Vejlby-Risskov står klar til studiestart

P+P arkitekter har været arkitekter på den store transformation af IBM’s ikoniske kontorbyggeri i Vejlby-Risskov og opførelsen af nye kollegieboliger på samme byggegrund. Tranekollegiets 312 ungdomsboliger er endelig indflytningsklar.

Tranekollegiet er placeret på Tranekærvej tæt på den gamle landsbystruktur og Vejlby Kirke. Bebyggelsen, der møder de studerende, består af varierende ungdomsboliger fordelt på moderne nybyggeri i forskellige højder og to fløje af de oprindelige IBM-bygninger, som har undergået en omfattende transformation.

De to betonbygningers form er bevaret, mens deres funktionalitet og samlede udtryk er forandret markant. De transformerede betonbuer er blandt andet blevet beklædt med sorte stålplader med stående false, der understreger bygningernes buede form. I transformationen af kontorbygningerne har vi flere steder valgt at bevare in situ-betonen synlig, hvilket sammen med den ekstra loftshøjde giver værelserne et råt og moderne udtryk.

Bygningshøjden på den nye bebyggelse aftrappes, så skalaen tilpasses enfamiliehusene nord for Tranekollegiet og respekterer nærheden til kirken. Bebyggelsen splittes op i mindre enheder, hvilket skaber en et dynamisk byggeri i en menneskelig skala, med nicher og gode grønne uderum. I hjertet af Tranekollegiet placeres et fælleshus, der fungerer som et mødested for de unge og indeholder café, fitnessrum og vaskeri. Med asymmetriske saddeltage i sort stål, store vinduesåbninger og variation i de rødbrune teglfacader skabes et afklaret og nutidigt udtryk, der samtidig tilpasser sig stedets arkitektur og materialer.

P+P arkitekter har haft et godt samarbejde med bygherre, Kollegiekontoret Aarhus, samt  ingeniørerne fra Viggo Madsen, byMUNCH, der har varetaget alle ydelserne relateret til landskabsarkitekturen, og CASA, der har udført projektet i hovedentreprise.

P+P Arkitekter A/S
Kystvejen 17, 5.
8000 Aarhus C
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26994829

Kontaktperson

AER
Anna Emilie Ravn
Kommunikation, PQ, fotograf og SoMe
+45 53739318 aer@pplusp.dk

Send til en kollega

0.047