Kursus: Bliv klar til at bygge i højden med træ
På kurset vil du se eksempler på udformning af bygningsdetaljer, indsigt i statiske principper og opbygning af træelementer, samt facadesystemer, fugtstrategi og håndtering af fugtbetingede bevægelser.
På Træinformations kursus Etagebyggeri og byggesystemer i træ vil du få indsigt i byggesystemer i træ og deres anvendelse til etagebyggeri.
Kurset afholdes den 23. august i København og den 24. august i Horsens
Du vil fx se eksempler på udformning af bygningsdetaljer, og vi præsenterer kerneområder ved projektering og udførelse af træbyggeri. Bo Mortensen fra Gade & Mortensen Akustik vil fortælle om akustiske erfaringer og hvilke principper, der giver gode akustiske løsninger. Jacob Ettrup Petersen fra ABC Rådgivende Ingeniører vil fortælle om erfaringer fra aktuelle træbyggerier i Danmark, og Mads Kaltoft fra Schmidt Hammer Lassen Architects vil fortælle om deres projekt Rocket&Tigerli, et 100 meter højt træhus i LVL i Schweiz, som bliver verdens højeste boligbyggeri med bærende konstruktioner i træ.
På kurset gennemgår vi også statiske principper og opbygning af træelementer, samt facadesystemer, fugtstrategi, håndtering af fugtbetingede bevægelser og giver som nævnt eksempler på udformning af bygningsdetaljer.
Foto: Rocket&Tigerli – Schmidt Hammer Lassen Architects og Ina Invest/Implenia. Visuals: Aesthetica.Studio