Byg selv Multi havehuse på 1 dag
PLUS A/S udvider nu sortimentet af Multi Havehuse med en helt ny serie af multifunktionelle havehuse til overdækning i uderummet.
De populære PLUS Multi Havehuse til opbevaring af cykler, redskaber og andet praktisk i uderummet har fået følgeskab af en ny serie med endnu flere indretningsmuligheder.
Nordic-serien er designet til at gøre det nemt for både professionelle og private at bygge nye overdækkede kvadratmeter ved hus og sommerhus. De mange varianter i Nordic-serien og serien af Multi Havehuse gør det samtidigt muligt at udleve drømmen om det perfekte, skræddersyede rum til lige netop det, man står og har brug for.
Brug for eksempel Nordic Multi Havehuse til at indrette:
- Redskabsrum
- Renovationsskjul
- Depotrum
- Cykelskur
- Loungeområde
- Shelter
- Udekøkken
- Tørreplads til vasketøj
Få havehus som samlesæt
Både Nordic-serien og Multi Havehusene er produceret i FSC-certificeret træ og leveres som overskuelige samlesæt med delvist samlede moduler. Det betyder, at monteringstiden er forkortet markant. Sammenlagt tager det derfor 2 personer i alt cirka 8 timer at samle et Multi Havehus.