23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GROHE Danmark indgår samarbejde med Team Rynkeby

Fælles værdier, en fysisk aktiv indsamling og et godt formål er grunden til at sanitetsproducenten GROHE og Team Rynkeby er indgået i samarbejde i 2021.

Det europæiske velgørenhedshold Team Rynkeby, der hvert år cykler afsted mod Frankrig for at samle ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier, cykler i år med økonomisk støtte fra sanitetsproducenten GROHE.

Team Rynkeby er et utroligt projekt, som giver rigtig god mening for os at støtte op om. Projektet er med til at lette hverdagen for børn og familier, som er i en meget svær og ubærlig situation. Hvis vores bidrag kan gøre bare en lille forskel for den enkelte familie, så er det fantastisk,” fortæller Poul Christian Pedersen, landedirektør for GROHE Danmark.

Holdet består af 2.400 motionscykelryttere fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island, Tyskland og Schweiz, og i Danmark støtter Team Rynkeby to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden. Pengene, som det danske Team Rynkeby årligt samler ind, går ubeskåret til de to organisationer, som begge er afhængige af private donationer for at kunne forske i de kritiske sygdomme og fortsat redde liv.

Mulighed for at være en aktiv støtte
For GROHE taler Team Rynkebys projekt også ind i virksomhedens værdier. GROHE har flere globale projekter, der omhandler at skabe bedre liv og mere værdi for mennesker, og lige netop derfor mener Poul Christian Pedersen også, at det giver mening at støtte noget så lokalt som Team Rynkeby. ”For os så handler det om at tage ansvar, og ikke kun i forhold til miljøet, men også i forhold til de mennesker, der bruger vores produkter. Vi ved, at hver tredje dansker bliver ramt af kræft, så det er noget, der kommer tæt ind på livet af stort set alle danskere, blandt andet også vores egne medarbejdere.”

GROHE ser derfor også muligheden for at kunne bruge projektet internt til at engagerer virksomhedens medarbejdere. Team Rynkeby støtter op om en sund og aktiv livsstil, og derfor vil GROHE gerne give økonomisk støtte til de medarbejdere, der ønsker at køre med Team Rynkeby til Paris. På den måde bliver GROHE reelt en aktiv samarbejdspartner og giver virksomhedens egne folk mulighed for at vise deres støtte.

Grundet covid-19 cykler ingen Team Rynkeby hold afsted til Paris i 2021. I stedet for de franske bjerge vil Team Rynkeby i Danmark derfor cykle rundt på de danske landeveje; stadig med samme gode formål. Hvis i ser de gule ryttere på de danske landeveje i løbet af sommeren så hep på dem.

Grohe A/S
Ved Stigbordene 32, 2th
2450 København SV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK52503310

Send til en kollega

0.061