FAKRO fortsætter udviklingen
FAKRO Danmark benyttede det usikre år 2020 på at ændre strategien radikalt og opnåede langt bedre resultater end man havde turdet håbe.
"Strategien virker og vi vil fortsætte ad den vej i 2021, som vi grundlæggende lagde kimen for i slutningen af 2019, hvor vi sadlede om i forhold til forhandleraftaler m.v. og åbnede endnu mere op for vækst og udviking med eksisterende og nye partnere, specielt indenfor e-commerce," fortæller Jon Tougaard, adm. direktør for FAKRO på det danske marked.
"Vi har arbejdet med e-commerce siden vi etablerede os i Danmark i 2013, så det er ikke noget nyt. For et selskab af vores størrelse har netop e-handel vist sig som en kæmpe styrke, et område hvor vi faktisk kan gøre en forskel i et modent marked som det danske," understreger Jon Tougaard.
"Vi vil kunne agere frit og tage de muligheder markedet giver os. Vi har lært meget gennem de sidste 8 år og vi kan nu langt bedre se hvad der virker for os - og hvad vi skal holde os fra," afslutter Jon Tougaard.
Selskabet anno 2021 er godt på vej til fundamentale ændringer og man glæder sig over, at resultaterne for 2020 beviser strategiens værd.
Mere info: www.fakro.dk