23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rådgivende ingeniører udvider igen

En stadig stigning i antallet af opgaver – og i omfanget af de enkelte opgaver – afføder nye ansættelser hos Erasmus & Partnere

Mens Covid-19 krisen kradser nogle steder i Danmark, så er der fuld gang i en stor del af bygge- og anlægsbranchen, hvilket mærkes hos rådgivende ingeniører Erasmus & Partnere, der netop har ansat to nye medarbejdere. 

Stigning i typehus- og sommerhusbyggeri giver travlhed

Hjemmearbejdspladser, sofaskole, staycations og samvær med venner og familie via skærmen har sat mange privatboliger under pres, og det har fået en del til at sætte en ny, tidssvarende bolig på programmet, ligesom mange danskere har fået lyst til at få deres eget sommerhus. Det betyder alt sammen travlhed hos Erasmus & Partneres hus- og sommerhusbyggende samarbejdspartnere, og dermed travlhed for firmaets ingeniører, konstruktører og energieksperter.

 Projektering af større boligbyggerier landet over

Samtidig med en stigning i projekteringen af enfamilieboliger og sommerhuse, oplever Erasmus & Partnere en vækst i antallet af større byggeprojekter, der kræver deltagelse over længere tid af medarbejdere fra alle faggrupper – konstruktioner, energi, VVS, ventilation, el, kloak, brand, indeklima, etc.

- Vi har gennem de seneste år set mange store og spændende boligprojekter lande på vores skriveborde, og vi ser det som et privilegium at kunne sætte vores præg på byggerier landet over, siger direktør og ingeniør Lasse B. Jørgensen fra Erasmus & Partnere, og peger på at KK2 og BK2 certificering af medarbejdere også har betydet nye opgaver for firmaet.

 Nye medarbejdere

For at kunne tackle de mange opgaver og opretholde den høje kvalitet i det arbejde, der sendes ud af huset, har Erasmus & Partnere netop ansat 2 nye medarbejdere – konstruktionsingeniør Isak Haahr Søndergaard (Aalborg-afd.) og teknisk designer Anika Helledie (Hjørring-afd.), der begge, efter en kort introduktionsperiode, er godt i gang med opgaverne.

Væksten har også betydet, at hovedkontoret i Hjørring i 2019 blev udvidet med en afdeling i Aalborg, og at kontorerne prydes af diverse statuetter, der minder om at Erasmus & Partnere har opnået status som både gazelle- og succesvirksomhed.

Erasmus & Partnere A/S
Åstrupvej 10
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28493584

Kontaktperson

UOL
Ulla O. Linna
ulla@erasmus.dk

Send til en kollega

0.063