Vil du blive klogere på, hvordan du bygger med træ?
For at leve op til klimamålene kommer vi i Danmark til at bygge meget mere med træ i fremtiden.
På dette kursus vil du høre om opførelse af træskelethuse in situ, som fladeelementer eller rum-/boksmoduler samt hybridløsninger. Derudover vil du blive klogere på træfacadens opbygning og beskyttelse mod vejrliget.
Det er blevet meget oppe i tiden at tale om CLT i byggebranchen, men vi må ikke glemme at træskeletkonstruktioner kan løse mange former for træbyggeri – helt op til 6-8 etager. Træskeletbygninger har faktisk et bedre forhold mellem brutto- og nettoydelse samt et mindre ressourcetræk. Det findes i mange variationer, og mange af de industrialiserede løsninger har været i brug i over 40 år. De er dermed langt mere udbredte end man er bevidst om. Så selvom der er mange fordele ved at bygge i CLT, skal vi huske stadigvæk at benytte træskeletkonstruktionen, når det giver mening.
Indlægsholderne på kurset er førende eksperter indenfor træbyggeri:
- Jesper Hoffmann, Scandibyg
- Kim Dalgaard, Vandkunsten
- Tommy Bunch-Nielsen, Bunch Bygningsfysik
- Søren Bang-Achton, Teknologisk Institut
- Christina Diget Christiansen, Taasinge Elementer
- Per Hollænder, Taasinge Elementer
- Benny Lillelund, Træinformation
- Mikael Koch, Træinformation
Målgruppe
Kurset henvender sig til arkitekter, tømrere, konstruktører og ingeniører, der gerne vil have et indgående indblik i mulighederne for fremtidens byggeri i træ.
Program
Se kursusprogrammet her.
Tid og sted
København: onsdag den 30. september 2020 kl. 8.45-16.00
Horsens: torsdag den 1. oktober 2020 kl. 8.45-16.00