23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et pragtstykke på badeværelset: Premiere på AXOR Edge

13 år efter den første kollektion med den franske designer Jean-Marie Massaud, præsenteres AXOR Edge – en luksuriøs symbiose af geometriske former og en ultrapræcis fremstillingsmetode.

13 år efter den første kollektion med den franske designer Jean-Marie Massaud, præsenteres AXOR Edge – en luksuriøs symbiose af geometriske former og en ultrapræcis fremstillingsmetode. Armaturet bryder både æstetiske og tekniske grænser: Asymmetrisk sammenføjede kuber skaber en imponerende helhed, og produktionen, hvor der anvendes diamanter, skaber ultrapræcise kanter og flader. Delvist også forædlet med fine strukturer, og de kan samtidig individualiseres med en eksklusiv AXOR FinishPlus specialoverflade. AXOR Edge fås til håndvask, badekar, bidet og i form af forskellige termostatmoduler også til bruseren.

Design: geometrisk, arkitektonisk, asymmetrisk
AXOR Edge er massiv og samtidig elegant. En symmetri af flader og kanter, der kombineres asymmetrisk. Delvist beriget med en fin struktur bliver det nye armaturs tredimensionelle fremtoning til en oplevelse at røre ved. For dem, der foretrækker en mere minimalistisk stil, fås armaturerne også med helt glatte overflader. Det er samtidig muligt at skabe et personligt udtryk med blanke AXOR FinishPlus-overflader: fra poleret rød-guld til poleret sort krom. De fremstilles på højeste tekniske niveau med PVD-teknologi (Physical Vapour Deposition) i AXORs egne vakuumkamre. Hightech, som gør overfladen særligt modstandsdygtig og giver den lang levetid, og som frem for alt skaber uanet brillans og nye farvemuligheder på luksusbadeværelset.

„I samarbejdet med AXOR handler det altid om at skabe en perfekt oplevelse for kunden. Med AXOR Edge har vi skabt en skulptur af et dagligdags brugsobjekt. Alle produkter i kollektionen er mere end blot et badarmatur – de er juveler, mesterværker, specielle, arkitektoniske skulpturer – fræset ud af en messingblok og forædlet med den personlige ønskeoverflade. Et ægte, funktionelt kunstværk, som holder hele livet: Det er luksus for mig,“ fortæller Jean-Marie Massaud.

Teknologi: Præcision som fundament for brillans
Til at skabe perfekte flader og kanter bruges en diamantskæremaskine med den nyeste teknologi, udviklet særligt til produktionen af AXOR Edge. Diamantværktøjet, der også kendes fra rumfarts- og laserindustrien, fræser de skrå kanter i en præcis 45° vinkel, så de mødes med mikrometerpræcision. De fine strukturdetaljer opstår med lige så høj præcision: Diamanter facetterer den massive messingbloks overflade utroligt præcist. Række for række opstår således de præcise pyramidetoppe, der gengiver det fascinerende spil mellem lys og skygge – og fuldender et dyrebart pragtstykke.

AXOR Edge armaturerne er salgsklar og godkendt til drikkevand i Norden.

Hansgrohe A/S
Jegstrupvej 6
8361 Hasselager
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10440033

Kontaktperson

NA
Nicole Aupke
Kommunikations- og webkoordinator
nicole.aupke@hansgrohe.dk

Send til en kollega

0.047