23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener og Weldingdroid i samarbejde

Løwener og Weldingdroid i samarbejde om salg af intelligente automatiske svejseanlæg til rør

Weldingdroid er fremtidens løsning, når det gælder intelligent, effektiv og ensartet rørsvejsning. Svejseanlægget er resultatet af et genialt stykke udviklingsarbejde udført af Weldingdroid svejseeksperter og iværksættere. For nogle er Weldingdroid sikkert allerede et kendt navn, eftersom iværksætterne Kevin og Christian for nyligt deltog i TV-programmet ”Løvens Hule”, hvor de opnåede stor succes med produktet.  

En veletableret kending
Løwener er en populær og veletableret kending på den danske svejsearena. Vi leverer og servicerer bl.a. IMS PRO, ESAB og Fronius svejseudstyr og -maskiner til stort set alle svejseprocesser - MMA, TIG, MIG/MAG og CMT - såvel manuelle som robotbaserede. Herudover har Løwener et stort udvalg af skæreudstyr til både den lille opgave til den helt store opgave indenfor den tunge industri.

Høj kvalitet
Løwener, der er kendt for sin høje produktkvalitet og professionelle service, er stolt over at kunne supplere sit eksisterende salgsprogram af svejsetekniske løsninger med de unikke og innovative Weldingdroid maskiner til lynhurtig og ensartet automatiksvejsning af rør i forskellige størrelser. Med en Weldingdroid svejseløsning råder kunden over en dansk produceret højkvalitets maskine, som i enhver henseende afspejler det velgennemtænkte udviklingsarbejde, iværksætterne har præsteret.
Maskinen er ergonomisk og enkel i betjening og håndtering. Den er lynhurtig og skaber altid ensartede resultater. Anskaffelsessummen er beskeden, og kunden vil opleve, at investeringen hurtigt tjener sig selv hjem igen.

Weldingdroid svejseanlæg
Det automatiserede Weldingdroid svejseanlæg er bl.a. velegnet til svejsning af rør i rustfrit og sort stål med rørdiametre Ø100-Ø1000, hvilket matcher behovene i procesindustrien og generelt i alle brancher, hvor der skal svejses noget rundt – bl.a. inden for fjernvarme, vandbehandling, biogas, pharma, food, tanke/beholdere og VVS. Inden længe vil der også kunne tilbydes mindre maskiner til rørdiametre Ø6-Ø200 mm til rustfrit/sort stål, som ligeledes er perfekt til procesindustrien.
Svejseanlægget kræver minimal – eller slet ingen – operatørtræning. Den modulære opbygning betyder, at anlægget kan udbygges senere - alt efter behov. Maskinen kan leveres med et bredt udvalg af ekstraudstyr, herunder kameraløsninger, fjernbetjening, rullebukke og lasermoduler.
Kunden har således garanti for en automatisk svejseløsning, der matcher nutidens og fremtidens krav.

Læs mere HER

For mere information kontakt:
Øst:  Søren Møller - Mobil nr. 81 880 984 - E-mail: smo@loewener.dk
Vest: Lars Hinrichsen Mobil nr. 81 779 090 - E-mail: lh@loewener.dk

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387

Send til en kollega

0.047