Styrket ergonomi og rengøringsvenlighed i zoologiske haver
En zoologisk have havde brug for et løftebord til behandling af dyr. Vi lavede et rustfri løftebord der både gjorde arbejdet mere ergonomisk korrekt og bordet lettere at rengøre. Løsningen er populær og er produceret talrige gange.
Udfordringen
Udfordringen var at designe et bord til behandling af dyr fra en Zoologisk have. Disse dyr er ofte store, og der var brug for et løftebord til behandling af dem efter bedøvelse. Så kunne personalet arbejde med dyrene den rigtige arbejdshøjde. Bordet skulle også være let at rengøre.
Løsningen
Løsningen blev et dobbelt horisontalt løftebord i rustfri stål, der kan løfte 2 ton. Et rustfrit løftebord er robust og kan klare intensiv rengøring og desinfektion. Desuden har løftebordet et afløb, der gør det ekstra nemt at rengøre efter brug. En afløbsslange kan sættes på efter behov.
Bordet har monteret drejelige hjul, så personalet ikke skal slæbe fx et stort, bedøvet dyr for langt. Hjulene har bremser, og der er ligeledes monteret en speciel bremsepedal.
Sikkerheden for dyret er også i top, og derfor kan man, når det er nødvendigt, påsætte 6 bøjler på løftebordets platform for at sikre, at dyret ikke falder ned under behandlinger. Der er fastsat ringler på bøjlerne for at kunne spænde farlige dyr fast og dermed sikre personalet, imens de arbejder, hvis dyret skulle vågne før planlagt tid.
Vil du se mere om denne løsning? klik her
Eller ønsker du inspiration til dine løfteudfordringer? Se meget mere her: