23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Med STEDet som udgangspunkt

Læs interview med Martin Hjerl og Jens Holm fra STED By og Landskab om, hvordan digitale redskaber er med til at indfri målsætningen om at sammenkæde bygning og landskab.

”STED er opstået ud fra ambitionen om at udviske den røde streg mellem bygningen og landskabet,” fortæller Martin Hjerl, partner og landskabsarkitekt MDL, der i 2015 åbnede den københavnerbaserede tegnestue STED by og Landskab sammen med Rosa Lund, landskabsarkitekt fra KADK. ”Med udgangspunkt i hver vores uddannelse forsøger vi at tænke på tværs i alle vores projekter.” 

Stedets egenart er udgangspunktet
”For os udspringer bæredygtig arkitektur af konteksten og respekten for stedets egenart. Når vi arbejder, tænker vi meget på at sikre balancen mellem respekt og fornyelse. Vi tager altid udgangspunkt i de stedbundne potentialer, hvilket vi mener er afgørende for at udvikle robust og bæredygtig arkitektur,” fremhæver Martin Hjerl.

For STED er alle steder unikke, og alle opgaver er noget særligt. For at overføre dette udgangspunkt til konkrete projekter, er det afgørende, at man konstant er nysgerrig og har lyst til at skabe noget nyt, der udfordrer vanetænkningen.

Bygherrekrav bliver startskuddet til BIM
Jens Holm blev ansat lige efter sin afgang som landskabsarkitekt i 2016 og kastede sig over ARCHICAD på det første STED-projekt, han var involveret i. Anledningen var, at der var krav om digital aflevering på Steno Diabetes Center, der opføres af Region Hovedstaden med COWI som totalrådgiver, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter som rådgivere og STED som landskabsarkitekter.

”Tidligere ville vi højst sandsynligt stritte imod og forsøge at fjerne BIM-kravet fra vores kontrakt. Men nu har vi valgt at omfavne det, hvilket blandt andet har betydet, at landskabet bliver mere ligeværdigt med bygningen. Det giver særlig god mening på Steno-projektet, hvor bygningen i høj grad er integreret med landskabet, og intentionen er at få de besøgende til ændre livsstil og anspore folk til at bevæge sig i det frodige, grønne og spiselige landskab. Hermed bliver ventetid også oplevelsestid, ligesom bevægelse har en positiv indflydelse på patienternes fysiske og psykiske velvære,” præciserer Martin Hjerl.

BIM er godt for samarbejdet
Da STED skulle vælge BIM-platform, faldt valget ganske naturligt på ARCHICAD. ”Grunden til vi valgte at gå videre med ARCHICAD, var at vi hørte i branchen, at programmet ligger mellem AutoCAD og illustrator, samt at det ikke var så svært at gå til. Det er også lettere at få brugbare tegninger og modeller ud af ARCHICAD, så vi undgår at skifte mellem forskellige programmer hele tiden. Derudover starter vi altid med terrænet, og vi da hørte, at Land Software var i gang med at udvikle LAND4 som plugin til ARCHICAD, var det også med til at pege os den vej,” fortæller Martin Hjerl.

LÆS OGSÅ: BIM-objekter fra Velux

”At vi anvender BIM har også en positiv indflydelse på samarbejdet med de andre teammedlemmer. For eksempel har den fulde 3D model af landskabet omkring bygningen og taghaverne været meget brugbar i forhold til at præcisere grænsefladerne mellem bygning og landskab, da alle taler det samme sprog,” supplerer Jens Holm.

Et andet projekt STED er involverede i er Kronløbsøen i Københavns Nordhavn, hvor de danner team med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og Rambøll med By og Havn er bygherre. Kronløbsøen bliver Danmarks ø nr. 1420, og projektet tager udgangspunkt i den eksisterende danske kystnatur, som genfortolkes i en ny arkitektonisk kontekst. Projektet består blandt andet af boligbyggeri og tre nye byrum, der bliver en form for trædesten, der forbinder de tre øer. ”Resultatet bliver en frodig grøn oase, der giver folk vind i håret og skaber kontakt til vandet,” forklarer Martin Hjerl.

SE OGSÅ: Kursus i BIM for landskabsarkitekter

Jens Holm fremhæver, hvordan ARCHICAD og digital projektering har været en stor hjælp. ”Kronløbsøen indeholder både et dæk under landskabet og har også en række rimelige komplicerede konstruktioner i terræn, så BIM har i høj grad været brugbart på dette projekt. Det har også været fint at anvende ARCHICAD til at lave skyggestudier, der viser hvilken beplantning, der kan anvendes i de forskellige områder,” uddyber Jens Holm.

Øget respekt for landskabsarkitekterne
”Der stilles store krav til byrum og udearealer, som er de steder, vi mødes, når vi ikke er på de sociale medier, ligesom klimaproblematikken også betyder, at landskabsarkitekterne får en nøgleposition i byggeriets værdikæde. Det er landskabsarkitekterne, der binder det hele sammen, og vi vil se flere landskabsarkitekter tage teten som hovedrådgivere i fremtiden, end tilfældet er i dag. Og netop derfor er det vigtigt, at vi som fag omfavner og udfordrer de digitale projekteringsværktøjer, så vi sammen med arkitekterne, ingeniørerne og øvrige samarbejdspartnere kan sikre den højeste kvalitet i projekterne,” afslutter Martin Hjerl.  

Dette er en forkortet udgave af interviewet med STED By og Landskab. Du kan læse hele interviewet her >> 

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.048