To nye kurser på Teknologisk Institut
Teknologisk Institut tilbyder lige nu to nye kurser i henholdsvis miljøkortlægning og ressourcekortlægning - begge kurser har fokus på praksis og giver dig nødvendige redskaber til at genanvende og genbruge byggematerialer
Kursus i Miljøkortlægning
Bliv bedre til at arbejde med miljøkortlægning i praksis. Dette kursus giver dig redskaber og viden til at planlægge og udføre miljøkortlægning.
Stå stærkt som miljøkortlægger.
Mangelfuld kortlægning af skadelige stoffer som asbest og PCB er en af de hyppigste årsager til forsinkelser, ekstraregninger og tvister mellem bygherre og entreprenør på nedrivnings- og renoveringsprojekter.
På kurset får du viden og konkrete værktøjer til at gennemføre en god og retvisende miljøkortlægning og vi gennemgår eksempler på, hvordan miljøkortlægningen kan danne grundlag for et bedre samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører om kortlægning, beskrivelse, planlægning og håndtering af skadelige stoffer i forbindelse med nedrivning og renovering.
Kursus i Ressourcekortlægning
Ressourcekortlægning er et vigtigt værktøj ift. at kunne opnå en højere grad af genbrug og genanvendelse af de byggematerialer, der gemmer sig i bygninger. Med dette kursus får du de nødvendige redskaber til at kunne arbejde med ressourcekortlægning i praksis.
Nøglen til bedre ressourceanvendelse
Gamle bygninger gemmer på store mængder genanvendelige materialer, som vi skal være bedre til at genbrug og genanvende. Når vi river bygningsdele ned, bliver nedrivningsprocessen et produktionssted for en stor mængde genbrugelige og genanvendelige materialer. Hvis vi kender til mængderne og kvaliteten af disse materialer tidligt i processen, har vi gode muligheder for at tænke dem ind i nye byggeprojekter eller alternative anvendelser.