Sådan skræddersyer PcP perforerede plader
Ekspert Henning Knudsen fortæller, hvordan special-løsninger fremstilles, og hvordan PcP samarbejder med sine kunder.
Unik fremstillingsmetode
Når vi rådgiver kunder og arkitekter omkring PcPs special-løsninger for perforerede plader, er det med udgangspunkt i kundens specifikke ønsker. Først afklares materialevalg og hulmønster, hvorefter bort-kanter og montagehuller tilføjes. Vi samarbejder også med arkitekterne omkring specielle perforeringer, som danner forskelligartede motiver. Det er kun fantasien, der sætter grænser, fortæller Henning Knudsen, ekspert i perforerede plader.
På billedet ser vi en perforeret plade i aluminium, som er designet til ISHØJ A/S og skal anvendes til afskærmning på en port. Pladen er perforeret med hulmønster ø5 på specialmål og har udskæring for låsekasse.
Løsninger til industri og byggeri
Perforerede plader kan anvendes bredt til industrielle løsninger, hvor det indgår, som en integreret del af et produkt og afskærmning til maskiner. Derudover til byggeri og arkitektur som fx facadebeklædninger, gelænder, rækværk, trapper, altaner etc.
Materialer og overfladebehandling
Vi producerer perforerede plader i mange forskellige materialetyper og overfladebehandlinger (ubehandlet stål, pre-galvaniseret stål, varmgalvaniseret stål, rustfri stål og aluminium som fås i forskellige legeringer), alt efter hvor pladerne skal anvendes.
Læs mere om vores løsninger her: www.pcp.dk/produkter/perforerede-plader-hulplader