23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FAKRO åben for forretning

FAKRO tænker utraditionelt i kampen om flere kunder på det danske marked for ovenlys og trapper.

I forbindelse med det nye år, har vi bedt adm. direktør for FAKRO i Danmark, Jon Tougaard, om en kort status for 2019 og lidt om hvad der forventes af 2020.

"Vi har haft nogle gode år sammen med forhandlerne, men vi er kommet til den erkendelse, at vi ikke længere tror på, at det er derigennem alene, at vi som udfordrer på markedet fortsat skal vinde kundernes gunst i form af øget salg og flere markedsandele," fortæller Jon Tougaard.


"Det betyder på godt jysk, at vi i stor stil selv skal ud og lokalisere slutkunderne på markedet for ovenlys og trapper for vi mener ganske enkelt, at vi sikrer kunderne en bedre og mere sikker tilgang til FAKRO ved selv at varetage salgsarbejdet," siger Jon Tougaard.


Og han fortsætter: "FAKRO er blevet vel modtaget i Danmark gennem årene og bare det at vi på syvende år for 2019 (7 ud af 7) kan notere os rekordsalg, er jo positivt. Nu er vores polske ejere klar til at der også skal være en økonomisk gevinst ved at være i Danmark, hvor giganter som Velux og Dolle har deres hjemmebane, og det skal vi til at sikre os, altså at der tjenes en skilling på det vi sælger."


"Vi kommer ikke udenom et forhandler setup og det er vi heller ikke interesserede i. En stadig stigende andel vil komme fra E-Commerce og jeg konstaterer, at E-handel i dag udgør tæt på 50% af vores samlede omsætning i Danmark. E-handlen med byggematerialer vil givetvis stige, flere vil begynde med onlinesalg, også leverandørerne, og i det hele taget er tilgangen til kunderne via E-handel en rigtig god måde set med FAKRO øjne. FAKRO har p.t. ingen planer om egen handelsplatform.


Da vi i 2013 indgik aftaler med dygtige E-forhandlere som Net2trælasten, Bygmax, SparVinduer og 10-4 m.fl. var det et klogt træk og den del vil vi arbejde på at udvikle både med nye forhandlere, men især ved at få mere ud af de eksisterende," afslutter Jon Tougaard.

www.fakro.dk 

FAKRO Danmark A/S
Bredgade 45
7400 Herning
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35031294

Kontaktperson

MN
Morten Nielsen
Adm. direktør
+45 70252531 morten.nielsen@fakro.dk

Send til en kollega

0.047