Annonce
Almennyttige boliger opgraderes med glasinddækning fra SnoerGlas
Hjortegården i Herlev har siden 2016 været under forvandling. I disse dage leveres de sidste glasinddækningssystemer fra SnoerGlas.
SnoerGlas leverer i disse dage glasinddækningssystemer fra finske Lumon til de sidste af omkring femhundrede husstande i Hjortegården i Herlev, der siden 2016 har været under renovering. Renoveringsprojektet er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, der har givet beboerne mulighed for at tilpasse deres hjem efter behov – og den målsætning bidrager glassystemerne blandt andet til.