23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Imponerende varmeisolering sikrer Hörmann eftertragtet nominering

Hörmanns fokus på energieffektive produkter har resulteret i en flot nominering til Byggeriets Energipris ved årets helt store byggerimesse, Byggeri’18.

At Hörmann driver sin forretning over hele verden med sans for bæredygtigt byggeri og energibesparelser er ingen nyhed. Hörmann har i flere år dækket op til 40 % af virksomhedens energibehov med økostrøm. Et tal, der stiger år for år. Ligeledes har portgiganten i sit sortiment en bred skare af energibesparende produkter. Men med LPU 67 Thermo ledhejseporten markerer Hörmann sig prominent inden for energieffektivt byggeri. Denne ledhejseport har nemlig sikret Hörmann en flot nominering til den eftertragtede Energipris på årets byggerimesse, Byggeri’18 i Fredericia.

Nominering til Byggeriets Energipris
Energiprisen uddeles til virksomheder, der har iværksat en energistrategi og kan dokumentere energieffektive bygningskomponenter og -løsninger samt markante energibesparelser ved anvendelse af produktet.

LPU 67 Thermo ledhejseporten lever overbevisende op til begge dele. Ledhejseporten tilbyder med sin U-værdi på helt ned til 0,33 W/(m2xK) en imponerende varmeisolering.

- Portens fantastiske varmeisolering skyldes, at porten har 67 mm tykke sektioner, der har en brudt kuldebro. Porten er en modernisering af vores populære LPU 42 ledhejseport, der har en tykkelse på 42 mm. Resultatet er en varmeisolering, der er helt op til 30 % bedre, forklarer salgschef hos Hörmann, Lars Mikkelsen.

Derudover er LPU 67 Thermo ledhejseporten karakteriseret ved
3-dobbelt pladeforstærkning, dobbelt læbetætning ved overgangene mellem sektionerne og dobbelt bundtætning.

Hörmann slår dørene op til byggerimesse
På årets byggerimessen vil portproducenten Hörmann mænge sig med de øvrige byggerigiganter. Henover 4 dage vil der være fuldt fokus på faglig sparring mellem byggebranchens forskellige faggrupper, fremvisning af alle de vigtigste produkter i 2018 samt inspiration til det kommende års byggeprojekter.

- På messen glæder vi os til at fremvise vores produktspænd med alt fra industriporte til hoveddøre til private. Blandt de fremviste produkter har vi ledhejseporten RenoMatic og sikkerhedsdøren Thermo65, som er Årets Port og Årets Dør, udtaler Lars Mikkelsen.

 

Hörmann Danmark A/S
Normansvej 6
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78942215

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047