BSV Krantilbehør adopterer to 5. klasser
BSV Krantilbehør har påbegyndt et projekt med Trekantområdet, hvor vi adopterer 2 stk. 5. klasser fra Østerbyskolen i Vejen.
Projektet går kort fortalt ud på at informere om industrien som en kommende karrierevej for elever i små klasser, bygge bro mellem industrien og folkeskolen, og inddrage vores virksomheds arbejdsopgaver i deres undervisning.
BSV Krantilbehør skal følge disse elever frem til 9. klasse. Begge klasser har været på første rundvisning i virksomheden.
Man håber på, at information til unge i folkeskolen, deres forældre og lærere medvirker til at kunne tiltrække flere unge mennesker til en karriere i industrien. Det vil betyde, at der fremover kommer flere lærlinge og elever med interesse for bl.a. virksomheder som BSV Krantilbehør.