Dagslysets kvaliteter bliver ofte overset
Direktør Anne Bay, Dansk Center for Lys, roser en ny, europæisk standard om dagslys. Til gengæld er hun slet ikke begejstret for de coatede vinduer, som farver lyset inde i bygningen.
En god opskrift på, hvordan vi griber et vanskeligt område an, er på vej fra EU. Det mener i hvert fald civilingeniør Anne Bay, direktør for Dansk Center for Lys.
Det handler om den europæiske standard for dagslys, EN17037, som ikke kun adresserer mængden af lys, herunder det, der kommer fra en overskyet himmel, men også hvor stor en del af det direkte solskin, som vi vil anse som en passende.
”Standarden er klimabaseret, da mængden af passende lys jo er forskellig, om man bor i Cairo eller i Oslo. Det er en væsentlig pointe, da en af de vigtigste kvaliteter ved dagslys er, at vi får den rigtige mængde ind i rummet,” siger Anne Bay, som roser den nye standard.
”Jeg synes, den er fantastisk, fordi den lægger op til at beregne tilgangen til dagslys på en meget mere korrekt måde. Lige nu har vi det, jeg vil kalde for passive tommelfingerregler, som siger, at en bygning skal have ti procent rudeareal i forhold til gulvareal. Men i virkeligheden handler det reelt om, hvor store mængder af lys, der kommer ind, og det er jo blandt andet afhængigt af, om andre bygninger eller træer skygger.”
