Annonce
Ny anvisning til Bygningsreglementet
Statens Byggeforskningsinstitut er netop kommet med en ny udgave af Anvisning om bygningsreglement 2015.
Mens vi venter på det kommende Bygningsreglement 2018 (BR18), er det værd at bemærke, at der 1. juli i år trådte en række ændringer i kraft til Bygningsreglement 2015 (BR15), som gælder frem til 30. juni 2018, hvorefter BR18 står alene.
De nye BR15-ændringer omfatter bl.a. krav til:
- Tilgængelighed for fritliggende enfamiliehuse
- Indretning af kollegier og tagboliger
- Opførelse af skure og drivhuse
- Håndtering af affald
- CO2-indhold i indeluften i daginstitutioner og skoler
Se alle BR15-ændringerne i den nye udgave af SBi-anvisning 258 om Bygningsreglement 2015.
Anvisningsteksten er tilpasset ændringerne, og den omfattende liste med yderligere information og henvisninger til alment teknisk fælleseje er opdateret med seneste udgaver og nyeste udgivelser.
Du kan læse SBi-anvisning 258 på nettet eller bestille den som trykt bog.