23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Eksklusiv facadeplade kommer i 8 nye farver

Cembrit udvider farvepaletten på Cembrit Transparent til i alt 15 forskellige farver og nuancer.

 Facadeplader med transparent overfladebehandling giver en flot, silkemat overflade med et anderledes spil i facaden og er af samme grund et populært materiale på tegnestuerne. Siden Cembrit lancerede facadepladen Cembrit Transparent, har arkitekter efterspurgt endnu flere valgmuligheder og en større grad af spil og gennemsigtighed i pladerne. Denne efterspørgsel imødekommes nu, hvor Cembrit tilføjer yderligere otte farver og nuancer til sortimentet.

- Med den transparente overfladebehandling kommer fibercementen helt til sin ret, og pladen er enormt udtryksfuld med mere liv og dybde end normalt. Cembrit Transparent er bare et lækkert produkt, og de nye farver udvider arkitekternes designmuligheder markant, siger Jytte Lørum Tappe, som er projektkonsulent hos Cembrit for arkitekter i Jylland og på Fyn.

Lanceringen består af to helt nye basisfarver, grøn og blå, mens de øvrige er nye, mere transparente nuancer af eksisterende farver.

Cembrit Transparent er en eksklusiv, gennemfarvet facadeplade i fibercement med semitransparent, pigmenteret akrylmaling, der fremhæver strukturen og fibrene i materialet og har høj UV-beskyttelse. Fordi pladen er gennemfarvet, bevares et harmonisk udtryk også ved hjørner, udskæringer og vinduer.

Pladen er yderst robust og har et langt og stort set vedligeholdelsesfrit liv, selv under hårde vejrbetingelser. Den kommer med skårne og forseglede kanter samt et komplet tilbehørsprogram i matchende farver.

Ud over lanceringen af otte nye farver og nuancer introducerer Cembrit også et nyt ventilationsprofil i sort aluminium, som kan anvendes sammen med facadepladerne fx over døre og vinduer.

Cembrit Transparents nye farver kan ses hos udvalgte forhandlere og kan bestilles allerede nu.

Swisspearl Danmark A/S
Gasværksvej 24, 1. sal
9000 Aalborg
9000 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK58711713

Kontaktperson

Anette Brunsgaard Tymm
Marketingchef
+45 99372222 anette.tymm@swisspearl.net

Send til en kollega

0.047