23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt laboratoriebyggeri til Københavns Universitet

Skou Gruppen tog forskud på glæderne fem uger før tidsplanen, da der onsdag den 29. marts blev holdt rejsegilde på Højbakkegård i Taastrup, hvor en del af Københavns Universitet holder til.

Skou Gruppen er ansvarlig for storentreprisen på den nye 1.300 kvadratmeter store laboratoriebygning, som er blevet etableret på barmark.

Til oktober 2017 skal bygningen huse Universitetshospitalet for Store Husdyr, der uddanner dyrlægestuderende gennem forskningsbaseret undervisning.

Første spadestik blev taget i starten af december sidste år, og Skou Gruppen har netop færdiggjort råhuset, der består af betonelementer med lette facader i træ. I næste uge lægger vi tag på bygningen, og herefter tages der hul på apteringen.

”Hos Skou Gruppen er vi stolte af, at vi med vores effektive byggestyring er blevet færdige med råhuset fem uger før tidsplanen. Vi er glade for at være entreprenør på endnu et byggeri til Københavns Universitet,” siger Martin Skou Heidemann, adm. direktør i Skou Gruppen.

Universitetshospitalet for Store Husdyr flyttede i 2008 fra de gamle bygninger på Frederiksberg til moderne faciliteter i Taastrup. Den nye laboratoriebygning, der skal rumme en forskerenhed til gavn for sundhed, behandling og bekæmpelse af sygdomme hos store husdyr, skal derfor passe ind i de eksisterende omgivelser.

Netop arkitekturen lagde Lars Ulrik Larsen, arkitekt og projektleder hos JJW Arkitekter, vægt på i sin tale ved rejsegildet. Her takkede han bl.a. Bygningsstyrelsen for et godt samarbejde om et byggeri, der arkitektonisk er i stil med resten af området på campus.

Ebbe Michaelsen fra Bygningsstyrelsen, der er bygherre på byggeriet, benyttede også lejligheden til at rose den nye bygning og takkede Københavns Universitet for at benytte Bygningsstyrelsens ejendomme.

Tidligere har Skou Gruppen forestået store ombygninger og renoveringer på Københavns Universitet, fx en ombygning af laboratorier på Det Farmaceutiske Fakultet i perioden 2013-2015, ligesom vi i 2016 var ansvarlige for tag- og facaderenoveringen på Zoologisk Museum ved Jagtvej på Nørrebro.

Kontraktsummen på Skou Gruppens arbejde er 13 mio. kr.

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.048