23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre

Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi og den forventelige økonomiske udvikling i den nære fremtid.

Den korte version er desværre ikke nogen nyhed: Dansk økonomi hænger fast i en dyb og langvarig vækstkrise – også selvom den lave BNP-vækst ikke fortæller hele historien.

Danske Byggecentre opfordrer derfor politikerne til at fokusere målrettet på en vækstdagsorden, når de til efteråret tager fat på arbejdet med en ny skattereform og en økonomisk 2025-plan. Adm. direktør Palle Thomsen siger:

– Der er brug for en så ambitiøs, gennemtænkt og sammenhængende reform af det danske skattesystem, som det er muligt at gennemføre uden at den finanspolitiske holdbarhed sættes over styr. En reform, som sænker skattetrykket og gør det mere attraktivt at arbejde og skabe indkomst, der kan bruges på forbrug og investeringer. En reform som desuden sikrer en hensigtsmæssig erhvervs- og kapitalbeskatning. Vi anbefaler regeringen at hente inspiration fra den såkaldte ROT-ordning i Sverige til udvikling af håndværkerfradraget. Vi opfordrer også regeringen til at gøre alvor af sine ord om at liberalisere planloven.

Danske Byggecentre ser frem til, at regeringen præsenterer sit bud på en 2025-plan og en skattereform. Vi ser også frem til at erhvervsbeskatningsudvalget præsenterer resultaterne af sit arbejde. Udvalget skal bl.a. vurdere om danske regler for beskatning af erhvervs- og kapitalindkomst er konkurrencedygtige og om der kan gøres noget for at tiltrække flere udenlandske investeringer til Danmark. Det er vigtige spørgsmål med stor betydning for Danmarks fremtidige udviklingsmuligheder, som fortjener politisk opmærksomhed.

Danske Byggecentre ønsker at understrege, at der er brug for at diskutere skattereform ud fra et vækstperspektiv. Vi opfordrer politikerne til at lægge sig i selen og gribe chancen for at få omlagt det danske skattesystem på en måde, der kan virke som en effektiv vækstfremmer for økonomien.

Læs hele øjebliksbilledet på Danske Byggecentres hjemmeside her.

For uddybende kommentarer kontakt: Palle Thomsen, adm.direktør, Danske Byggecentre, på telefon 45 80 78 77 eller på mail pt@bdb.dk.

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Send til en kollega

0.062