Rejsegilde Hotel Randers
Der har netop været afholdt rejsegilde på Hotel Randers, hvor Raunstrups Randers-afdeling er i gang med en større istandsættelse/genopbygning, efter at Hotellet i 2015 blev brandskadet.
Der har netop været afholdt rejsegilde på Hotel Randers, hvor Raunstrups Randers-afdeling er i gang med en større istandsættelse/genopbygning, efter at Hotellet i 2015 blev brandskadet. I den forbindelse brændte store dele af taget væk, og store dele af hotellets indre blev røg- og vandskadet.
Byggesagen omfatter indvendig istandsættelse af værelsesfløje på 1. 2. og 3. sal med total istandsættelse af alle hotelværelser, gange, teknikrum, kontorer, badeværelser, trapperum og mødelokaler m.fl.
Udvendigt skal facaden istandsættes samt have udskiftet vinduer.
Hotel Randers har eksisteret på adressen siden 1856, og bygningen er bevaringsværdig i SAVE klasse 3.
Se indslag fra TV2.
Bygherre: Hotel Randers Ejendomme A/S
Arkitekt: Baumann Boe-Whitehorn Arkitekter A/S
Ingeniør: Vognsen Rådgivende Ingeniører A/S