Her er programmet: Fødevarelovgivning 2016
For 13. år i træk inviterer Insight Events til konferencen Fødevarelovgivning, som er det årlige mødested for faglig opdatering og værdifuld erfaringsudveksling med kolleger i branchen.
Den 1. januar 2016 trådte en ny fødevarelov i kraft og chefkonsulent Morten Damkjær Nielsen fra Landbrug & Fødevarer vil derfor i år åbne konferencen med et overblik over de nyeste ændringer i fødevarelovgivningen, og hvilke fokusområder der er for 2016.
HØJAKTUELLE EMNER OG PANELDEBAT
Programmet er fastlagt i tæt dialog med tidligere deltagere og en bred vifte af fageksperter. Dermed er der sikkerhed for, at højaktuelle emner inden for området vil blive belyst og diskuteret. Derudover har vi i år valgt at samle et ekspertpanel til en debat om gråzoner inden for mærkning med henblik på at udfordre talerne og fremme dialogen. Du kan derfor se frem til to spændende og udbytterige dage med oplæg og debat om nye regler, aktuelle problemstillinger og inspiration til praktisk håndtering af lovgivningsmæssige krav.
SPÆNDENDE EMNER ER PÅ DAGSORDENEN
• Opdatering på mærkningsreglerne
• Anprisningsforordningen
• Private Label
• Nye økoregler
• Hvad er vildleding?
• Udveksling mellem leverandører og forhandlere online
• Food Fraud
• Novel Foods
• Pesticider
• Tilbagekaldelser
Du kan læse mere om konferencen og tilmelding her