23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fagerhult lancerer dobbeltparabolsk LED-afskærmning

Fagerhult bliver en af de første til at lancere et dobbeltparabolsk afskærmninger til LED. Beta LED med Opti-teknologi tager udgangspunkt i den klassiske r5-afskærmning.

Overgangen til LED har betydet en række lystekniske udfordringer, ikke mindst når det gælder afskærmning. Det lille, intensive lyspunkt risikerer at blænde på en helt anden måde end det lange lysrør. Indtil nu har branchen, Fagerhult inklusiv, løst denne udfordring ved hjælp af mikroprismatiske eller opale afskærmninger.

Målet har været at skabe en dobbeltparabolsk afskærmning som kan booste oplevelse og ydelse. Beta LED med Opti-teknologi drager nytte af fordelene hos Medium Power LED og giver helt nye muligheder for effektiv og ergonomisk styring af almen- og arbejdslys. Armaturerne med Beta LED møder afskærmningskravene i EN 12464-2 og påstås at have en bedre lyskomfort end konventionelle lyskilder.

Løsningen fandt Fagerhults produktudviklere ved at kigge bagud. Allerede i 90’erne havde vi en lignende udfordring da T5-lyskilden blev lanceret. Derfor blev r5-afskærmningen udviklet – og det er også dette Fagerhult har bygget videre på i den nye Beta LED-afskærmning.
Beta LED med Opti-teknologi har en modificeret r5-lamel som, kombineret med sidereflektorer og en diffuserende film, giver fuldstændig kontrol over lysstrømmen; effektiviteten er gået fra 70 lm/W (T5) til cirka 120 lm/W og målet er at opnå endnu bedre værdier. Afskærmningen fås med to forskellige moduler: en med direkte lys og en belysningsteknisk avanceret kombination af direkte og bredstrålende indirekte lys.

Fagerhult A/S
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Albertslund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36687118

Send til en kollega

0.047