23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Rejsegilde på lejlighedsbyggeri til kommende folketingsmedlemmer

Skou Gruppen fejrede rejsegilde på en byggesag for Folketinget, hvor b.la. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, deltog og holdt tale.

Midt i valgkampen fejrede Skou Gruppen i dag rejsegilde på et stort renoveringsprojekt midt i København, hvor Folketinget er bygherre. På Anker Heegaards gade ombygger Skou Gruppen gamle, trange kontorlokaler til moderne lejligheder, som Folketingets kommende medlemmer fra provinsen kan bruge.

Trods en travl valgkamp var bl.a. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, mødt op for at fejre rejsegildet sammen med Skou Gruppens ledelse, byggeledere, håndværkere og andre fremmødte.

”Jeg følger byggeriet tæt og kan se, at det er dygtige folk, der udfører opgaven. Til nytår kan Folketingsmedlemmerne fra provinsen flytte ind og bruge lejlighederne, og så har de gåafstand til Folketinget,” sagde Mogens Lykketoft i sin tale ved rejsegildet.

Direktør for Skou Gruppen, Martin Skou Heidemann, lovede i sin tale, at byggeriet er færdigt til tiden, bliver udført i høj kvalitet og takkede i øvrigt for det gode samarbejde med Folketinget og Folketingets totalrådgiver Sweco Architects.

”Det er førsteklasses arbejde, der udføres på det her projekt. Det er altid en fornøjelse at besøge byggepladsen og være til byggemøder og mærke den gode stemning, der er hos Skou Gruppens hold,” sagde Hans Arbøl fra Sweco Architects til rejsegildet.

Entreprisesummen er 31 mio. kr.

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.062