23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tunge brandporte i let design

Det ene udelukker ikke det andet. Nye brandsikre skydeporte til industri- og erhvervsbyggeri vidner om, at tunge industriporte sagtens kan monteres, så de også er pæne at se på.

Portproducenten Hörmann præsenterede på BAU messen i 2015 en lang række muligheder inden for brandporte, der matcher krævende arkitektur. Dermed får bygherrer og arkitekter mere at vælge imellem, når de brandsikre porte skal tegnes ind i projektplanerne.

”Det ene udelukker jo ikke det andet. Vore nye brandsikre skydeporte har både funktionaliteten og sikkerheden på plads – men de præsenterer sig også pænt med en flot overfladestruktur og skjulte afslutninger”, fortæller Lars Mikkelsen, salgschef Hörmann Danmark AS.

Portens placering
Ofte er brandskydeporte placeret i industrihaller eller varehoteller, hvor trucks og værktøjsvogne dagligt passerer. I flere tilfælde er brandskydeporten placeret ved indgangspartier eller i gennemgangsområder, hvor den fungerer som en facadeport eller en brandsikker rumdeler. I sidstnævnte tilfælde er der nu flere muligheder for at montere en port med flotte detaljer og et pænere udseende.

Skjulte detaljer:

Skydeport uden indløbsprofil
Hörmanns brandsikre skydeporte kan leveres uden den U-formede indløbsprofil, hvori porten normalt parkeres. Fremover lukker porten tæt, når blot den støder mod væggen. Lukningen er godkendt efter europæiske standarder for brandhæmmende funktion i 30 minutter. (EI2 30).

Nye afskærmninger
Takket være et niche- og et loftspjæld kan brandskydeporten
integreres diskret i rummet. Nichespjældet er placeret lodret på
porten og afskærmer portens ind- og udløbsområde. I området
omkring overliggeren afskærmes køreskinnerne horisontalt med
et loftspjæld. Tilsammen får porten et ensartet og pænere udseende,
der hvor mennesker færdes.

Store porte
Til særligt store åbninger findes der nu et elegant alternativ. Hörmanns brandskydeporte fås i store størrelser på op til 7,5 meter i bredden og 4,5 meter i højden. De brandsikre porte (EI2 30) produceres allerede nu i henhold til den europæiske produktstandard EN 16 034. De leveres med en særlig robust Pearlgrain-overflade, i glat stålplade eller rustfrit stål i et væld af RAL-farver efter eget valg.

Overfladen er desuden fuldlimet og derved undgås det såkaldte
pladeslip, dvs. at pladen løsner sig fra kernen og buler ud.
Pladeslip er et kendt problem blandt ledhejseportproducenter –
og som noget nyt kan portens overfalde fremover holdes jævn og pæn.

Hörmann Danmark A/S
Normansvej 6
8920 Randers NV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78942215

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047