23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skulpturelt byggeri på Sønderborg Havn

Inden for rammerne af Frank Gehrys masterplan skal Sønderborgs tidligere erhvervshavn transformeres til et nyt og attraktivt bymiljø inden for de næste 15 år. Første skridt på vejen er boligbyggeriet Havbo.

Det første man ser, når man ankommer til Sønderborg Havn, er en stilren bygning, der drejer sig om sig selv som en anden Rubiks Cube. Bygningen har fået navnet Havbo og er den første perle på en lang række af hoteller, kulturområder, kontorlokaler og boligkomplekser, der en for en vil skyde op på havnefronten i den nærmeste fremtid.

– De materialer, vi har arbejdet med, har givet os mange formmæssige muligheder. Ved at dreje bygningskroppen etagevis har vi således gjort Havbo til en kubistisk skulptur, der står i kontrast de omkringliggende bygninger, pointerer arkitekt Flemming Frost fra JUUL | FROST ARKITEKTER, som har stået for opførslen af Havbo samt for udarbejdelsen af områdets lokalplan og designmanual.

Tidløs arkitektur
Bygningens facadebeklædning består af Steni Colour facadeplader, som er 100 % optegnet ud fra en 3D-model af det skulpturelle projekt. Ved at lave en nøjagtig pladeopdeling har man således optimeret brugen af facadebeklædningen og undgået materialespild.

– Fra start til slut har vi været i tæt dialog med Stenis rådgivere. Dermed har vi fået det bedste ud af facadebeklædningen, som er specialfremstillet til netop vores projekt. Det betyder naturligvis, at bygningen som et arkitektonisk projekt er gennemført helt ned til mindste detalje, men det betyder også, at pladerne er blevet leveret i nøjagtige mål til byggepladsen, hvilket har minimeret materialespildet betydeligt, fortæller bygningskonstruktør Anette Fjeldberg.

Flemming Frost har ligeledes været begejstret for facadepladerne og understreger, at de glatte plader passer hånd i hanke med den tidløse arkitektur, som JUUL | FROST ARKITEKTER til daglig arbejder med. Derfor har tegnestuen ligeledes inkorporeret materialerne i to igangværende projekter i Örebro ved Stockholm.

I samspil med den maritime placering
– Vi har forsøgt at give Havbo et udtryk, som går i spænd med de maritime omgivelser. For eksempel spiller bygningens skarpe, hvide overflade rigtig godt sammen med de utallige glasfiberbåde, der hver dag sejler forbi, understreger Flemming Frost.

Men havneplaceringen har også betydet, at der har været en række praktiske forhold at tage hensyn til i boligprojektet.

– I et havneområde stiller vejr og vind unægtelig nogle bestemte krav til byggeriet. Derfor er vi gået uden om bløde materialer som fibercement, der er meget modtagelig over for snavs og derfor ikke velegnet til en placering ved vandet. I stedet har vi satset på en vedligeholdelsesfri facadebeklædning med en glat overflade, da pladerne bliver renset under selv den mindste regnbyge og dermed er meget lette at vedligeholde, forklarer Flemming Frost fra JUUL | FROST ARKITEKTER.

Læs mere om projektet her.

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.031