Annonce
Opgaver i Limfjorden til Rederiet Høj
Rederiet Høj fik entrepriser i Thyborøn og Skive
Rederiet Høj har fået opgaven med oprensning/uddybning af et ca. 12.000 m² stor område foran kaj 900 i Thyborøn. Vanddybden på 5-7 m skal forøges således at området ender i 9 m. Den totale mængde er ca. 23.000 m³, noget af materialet skal deponeres på land, og resten af materialet skal klappes ved Gåseholmen.
Derudover har Rederiet Høj også fået entreprisen på oprensning af ca. 8.000 m³ for Skive Kommune, de fordeler sig på Skive Jollehavn, Skive Søsportshavn og Skive Erhvervshavn.
Begge opgaver skal udføres fra marts og skal være afsluttet i løbet af et par måneder.