23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Se klimaskærmsudstilling på Energi Forum

På konferencen Energi Forum, den 3. og 4. marts, kan du se fire virksomheders bud på, hvilke forskellige bæredygtige muligheder der er, hvad angår klimaskærm, hvor der både er fokus på arkitektur og optimal energiudnyttelse.

Energi Forum den 3. og 4. marts i Nyborg har Steni stand sammen med KKS Isolering, Gaia Solar og Træfiber Danmark. Vi udstiller sammen under temaet klimaskærm, og viser vores respektive bud på, hvordan bygninger kan energioptimeres gennem en forbedret klimaskærm.

”Vi har valgt at lave denne klimaskærmsudstilling sammen for at vise gæsterne på konferencen nogle forskellige bæredygtige muligheder. Vi vil vise, hvordan vores meget forskellige produkter kan anvendes i kombination og give det ønskede bygningsudtryk samt en optimal energiudnyttelse," siger Henrik Andreasen, direktør ved KKS Isolering, som koordinerer den fælles udstilling.

Det er naturligt for Steni at deltage i faglige forums, som omhandler bæredygtig energi og bæredygtigt byggeri. Stenis plader har nemlig det laveste miljøaftryk på markedet, hvilket bl.a. skyldes, at pladerne er produceret ved brug af vedvarede energi. Derfor er Steni aktiv i forskellige foreninger og netværk, som arbejder for bæredygtigt byggeri- deriblandt FBBB - Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger og foreningen Aktivt Hus.

”Vi ser frem til at deltage i Energi Forum og få en god dialog med fagfolk inden for energi og miljø. Vi vil gerne vise, hvordan Steni pladerne pakker bygningerne godt ind og understøtter de øvrige klimaskærmstiltag på bygninger,” siger Poul Elmegaard, bygherrerådgiver hos Steni.

På standen kan man bl.a se, hvordan Steni-pladernes styrke testes, når der kastes petanquekugler på pladerne. Det bliver også demonstreret, hvordan man nemt kan fjerne graffiti fra pladerne med miljøvenlige produkter.

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.078