23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Byggeri med farverige facader og beton prisbelønnes igen

Steni Colour facadeplader anvendes i det prisbelønnede ungdomsboligbyggeri, Henius House, som markør af byggeriets vigtige funktioner og for at skabe kontrast til den grå beton.

For anden gang modtager Aalborgs nye ungdomsboliger, Henius House, en pris for den flotte og unikke arkitektur, hvor rå beton kombineres med farverige Steni Colour facadeplader. I oktober 2014 var det Aalborg Kommune, der hædrede Henius House og Himmerland Boligforening med kommunens arkitekturpris. Nu belønnes arkitekturen igen, da Betonelement-Prisen 2015 går til Henius House og arkitektfirmaet bag ungdomsboligerne, C.F. Møller.

Den gamle Eternitgrund i Aalborg rummer nu en ungdomsboligbebyggelse med en lang levetid som kræver minimal udvendig vedligeholdelse, eftersom arkitekturen kombinerer de bæredygtige byggematerialer beton og Steni Colour facadeplader. Begge materialer kræver minimal vedligeholdelse og har en lang levetid.

”Vi valgte at kombinere de markante betonfacader med farverige Steni Colour facadeplader frem for andre facadeplader, fordi vi tror på, at det er et produkt, som har en robusthed i sig. Det er nemlig en vigtig faktor, når man laver et byggeri som Henius House, at man ikke skal bruge en masse penge på vedligeholdelse, og at det er et produkt, der kan holde,” siger arkitekt Klaus Toustrup fra C.F. Møller.

Farverne markerer byggeriets vigtige funktioner

Det var vigtigt for os, at betonen kom til at stå rå og naturlig med en kontrast i form af nogle meget klare og stærke farver. Derfor kombinerede vi betonen med farverige Steni Colour facadeplader. Farverne markerer samtidig fællesområderne, som er de vigtige funktioner og særlige steder i byggeriet,” siger Klaus Toustrup.

Det er netop også kombinationen af den rå beton med farverige Steni Colour facadeplader, i farverne i rød, gul, grøn og lilla, der bl.a. ligger til grund for tildelingen af Aalborg Kommunes Arkitekturpris og Betonelement-Prisen til Henius House.

”Arkitekternes brug af Stenis facadeplader i stærke og klare farver på Henius House i Aalborg viser, hvordan to helt forskellige materialer kan skabe et nyt og overraskende arkitektonisk udtryk. Den grå beton bliver et sammenhængende baggrundstæppe for en farvestærk og livsbekræftende komposition af klare volumener i klare farver, der får lov at træde frem,” siger jury-formanden for Betonelement-Prisen og adm. direktør for Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen og fortsætter:

”Det beviser, at en grå betonbebyggelse godt kan være en smuk og positiv livsramme, eksempelvis ved at blive kompletteret af stærke farver, når blot det gøres i gode materialer og i en gennemtænkt komposition, som tilfældet er i Henius House.”

Foto: Fotograf Jørgen True

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.079