23948sdkhjf
Del siden
Annonce

BASE Erhverv indgår utraditionel aftale med AC Horsens

Entreprenørvirksomheden BASE Erhverv i Horsens vil støtte ungdoms- og talentarbejdet i AC Horsens med 1 % af den omsætning, virksomheden opnår i 2015 i postnummer 8700.

BASE Erhverv har indgået en utraditionel aftale med AC Horsens for at bidrage til bestræbelserne på at redde klubbens ungdoms- og talentafdeling. BASE Erhverv bidrager med 1 % af omsætningen i postnummer 8700 i 2015. Det svarer til mellem 20 og 25 % af dækningsbidraget på en typisk byggeopgave.

-Når vi bygger, har vi brug for en række samarbejdspartnere, og det vil være oplagt at vælge nogle, der også vil støtte AC Horsens under en eller anden form. AC Horsens har brug for penge her og nu for at redde sin ungdoms/talentafdeling, men det kan vi ikke give. I stedet vil vi med dette initiativ bidrage til den videre drift. Og i vores aftale indgår, at vi er parat til at forlænge den, så den også gælder i 2016 - altså at vi bidrager med 1 % af den omsætning, vi måtte få på bygge- eller vedligeholdelses-opgaver i postnummer 8700. Det er et signal om, at vi arbejder på en langsigtet løsning, siger direktør Klaus Rønslev, BASE Erhverv as, Horsens.

Billedtekst:
Direktør Klaus Rønslev, BASE Erhverv as (t.v.) og Søren Jochumsen, AC Horsens (t.h.) ved indgåelsen af aftalen, hvor BASE Erhverv as vil bidrage med en del af sin omsætning for at medvirke til at redde den truede ungdoms- og talentafdeling i AC Horsens.

BASE Erhverv A/S
Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10126711

Send til en kollega

0.047