23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danskerne indberetter fradrag for millioner

Danskerne har indberettet 560 millioner kroner til servicefradrag i 2014. Vedligeholdelse og energibesparelser tegner sig for 94,4 procent af det samlede fradrag i BoligJobordningen.

560 millioner kroner. Det er beløbet, der pr. 28. oktober i år er indberettet til fradrag i 2014 i forbindelse med håndværkerfradraget, viser tal fra Skatteministeriet. Danskerne har primært brugt fradraget til vedligeholdelse og energibesparende tiltag, som tegner sig for 94,4 procent af millionbeløbet. Det mærker isolatør Peter Davidsen.

- For de boligejere, der har gået og tænkt på energiforbedringer et stykke tid, giver håndværkerfradraget lige det sidste skub, som får folk til at handle. Hvis det ikke var der, ville vi nok miste omkring 15 procent af omsætningen, så det er helt klart noget, der kan mærkes, lyder det fra Peter Davidsen, indehaver af Stjerneisolering ApS.

Lidt har også ret
Når muligheden for håndværkerfradrag forsvinder i det nye år, kan husejerne i forbindelse med energirenovering søge om mindre tilskudsbeløb hos energiselskaberne. Hos DONG Energy ser man en stigning i antallet af ansøgninger.

- I 2013 fik vi 2.800 ansøgninger om tilskud, og indtil videre har vi fået 2.700 ansøgninger i 2014. Der er en stigning i antallet der søger, siden vi fra den 8. september i år satte tilskuddet op fra 28 øre til 31 øre pr. sparet kWh. Min forventning er, at vi kommer over 3.000 ansøgninger i år, fortæller Tine Grosby Hommelgaard, Contract Manager i Dong Energy.

Til og med tredje kvartal i år, har energiselskabet udbetalt tilskud til forbrugerne for 2,6 millioner kroner. Ifølge DONG Energy står isoleringssager for 30 procent af ansøgningerne, selvom der her er tale om udbetalinger af småbeløb. Men lidt har også ret, mener Peter Davidsen.

- Afhængig af, hvilket energiselskab, der er tale om, plejer det gerne at være et engangsbeløb på omkring 1.500-2.500 kroner ved loft- og hulmursisolering. Det kommer også an på, hvor mange kvadratmeter der isoleres, og hvor mange mm. isolering, der er i huset i forvejen, forklarer han.

Mindre energi, større besparelser
På trods af, at der snart ikke er flere kroner at hente hos SKAT, pynter energibesparende tiltag på varmeregningen. Et mindre energiforbrug betyder større besparelser.

- For de fleste af dem, der får efterisoleret, handler det om at forbedre indeklimaet og få mere komfort, og så handler det selvfølgelig også i høj grad om energibesparelser. Folk har fundet ud af, at isolering er en god investering, og at det slet ikke er så dyrt, som de gik og troede, siger Peter Davidsen, der er Autoriseret ROCKWOOL Partner. Det betyder, at hans virksomhed er underlagt stikprøvekontrol og undervisning fra ROCKWOOL A/S. Kunden modtager efter isoleringsarbejdet en attest, der fungerer som dokumentation, og giver tryghed og sikkerhed for investeringen

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Send til en kollega

0.063