23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu som systemleverandør

Steni er blevet systemleverandør og har lanceret et nyt vindspærresystem. Det gør det muligt at få en komplet løsning med den velkendte facadeplade, det bagvedliggende alu-system og en meget tæt vindspærre.

Nu som system leverandør
Med lanceringen af Stenis nye vindspærre-system er det muligt at få en komplet løsning, bestående af den velkendte facadeplade, det bagvedliggende alu-system og en meget tæt vindspærre. Løsningen giver fordele på flere niveauer i forhold til bygningens isoleringsværdi og levetid, ligesom montagen bliver både hurtigere og mere fleksibel.

Der er sket en ændring i byggebranchens holdning over de senere år, hvor der er kommet større fokus på helheden i projekter. Der er stor efterspørgsel efter metoder til at nedbringe omkostninger eller skabe større effektivitet samlet set. Og for direktør i Steni, Claus Bøgeskov, ligger systemtankegangen i logisk forlængelse af virksomhedens overordnede filosofi:

– Vi har i lang tid slået på tromme for at medtænke bygningers drift og vedligeholdelse, når byggeprojekter udarbejdes. Derfor er det også glædeligt, at vi med vores nye vindspærresystem kan bidrage til en enklere og mere effektiv projektering og byggeproces, som vi senest har oplevet det på Olufsgård II i Kastrup.

En kæde er ikke stærkere end sit svageste led
Når man bygger med en Steni facadeplade, hvor levetiden er over 60 år, så er det ærgerligt, hvis konstruktionen inde bagved skal skiftes før:

– Med vindspærren kan vi levere en komplet systemløsning, og det giver større sikkerhed. Med vores alu-system er man sikker på, at der ikke opstår problemer med fugt og efterfølgende råd i konstruktionen. Den usikkerhed må man leve med, hvis konstruktionen er af træ eller et andet organisk materiale.

Vindspærren kan derudover tåle at stå udækket i op til 12 måneder, og det giver en mere tryg byggeperiode, fortæller Claus Bøgeskov.

Tætte huse
I moderne bygninger er tæthed vigtigere end tykkelsen af isolering, og det kan man sikre sig med Stenis vindspærre, hvor specialtape giver tættere samlinger. Luftgennemgangen med specialtape er blot på 0,022 Pa m³/m², hvor den er på 0,044 Pa m³/m² uden.

Enkeltheden er i højsædet
– Gennem de seneste tyve år har byggebranchen ikke fulgt med andre brancher i forhold til at foretage effektivitetsforbedringer, må vi nok erkende. I Steni ønsker vi at være med til at skabe større effektivitet, og da vores produkter er fleksible og har en lav vægt, får man en hurtig montage, siger Claus Bøgeskov og fortsætter:

– Arkitekter har mindre tid sammenlignet med for 10 år siden, og vi kan hjælpe med at gøre projekteringen mere enkel. Fordelen ved at bruge en systemleverandør er, at man ikke skal udvikle detaljerne selv – her passer alting sammen fra starten og lever op til alle krav fra Bygningsreglementet. Samtidig har man undervejs i processen udelukkende én kontaktperson, hvilket giver bedre sparring og overblik.

Se flere nyheder fra Steni.

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.063