23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Boligforening valgte robust facadeløsning

Da Boligforeningen DSI Olufsgård II i Kastrup skulle renovere en af foreningens bygninger, faldt valget på Stenis facadebeklædning, fordi Stenis produkter er slidstærke og på den lange bane også er den bedste og billigste løsning.

Boligforeningen skulle vælge ny facadebeklædning til renovering af ejendommen Olufsgård, og her skulle en række krav være opfyldt. Stenis produkter skilte sig positivt ud, bl.a. fordi de er robuste, vedligeholdelsesfri og kan fås i et væld af farver.

"Holdbarheden og den meget lette konstruktion gjorde indtryk på os. Stenis facadebeklædning er nem at vedligeholde og kan holde til den form for hærværk og slid, som man må påregne i et boligbyggeri,” siger DSI Olufsgårds ejendomsinspektør Kim Hansen og forsætter:

”Da Steni var ude hos os for at demonstrere, hvor let det er at fjerne graffiti, og hvor slagfaste pladerne er, virkede det meget overbevisende. Det var nemmere at slippe af med graffiti, end vi har set på andre materialer."

Nem at arbejde med
Stenis facadebeklædning blev leveret tilskårne og med forborede huller, hvilket, ifølge Kim Hansen, bevirkede, at håndværkerne havde nemt ved at udføre montagen, som gik stærkt.

"I forhold til andre produkter på markedet er Stenis facadebeklædning nok lidt dyrere, men det hentes ind igen – ikke kun fordi man får en god løsning på lang sigt, men også fordi man henter lidt af prisen ind igen, idet man sparer tid i montagen," siger Kim Hansen.

Et godt samarbejde mellem Steni og renoveringsprojektets entreprenør havde stor betydning for resultatet i Olufsgård. Samarbejdet har også ført til flere projekter med Stenis produkter.

"Vi har haft et godt samarbejde med Steni, hvor dialogen har været tæt gennem projektet. Parløbet med Steni har givet os lyst til at fortsætte samarbejdet, og vi startede kort efter et nyt projekt sammen i en naboejendom til Olufsgård. Naboforeningen var imponerede over, hvor effektivt renoveringen skred frem, og hvor flot resultatet blev,” forklarer entreprenøren på projektet Ole Dragør Larsen fra entreprenørvirksomheden Casadana A/S.

Billigst i længden
Ifølge Jesper Høegh fra Arkitektgården Maribo, blev Steni valgt som leverandør af facadebeklædning, fordi en omfattende regnearksopstilling viste, at en løsning med Stenis produkter på længere sigt ville være billigst.

"Vi kan ikke sætte en finger på Stenis hjælp til projektering i denne sag. Alt vedrørende formater og tidsplaner blev vendt, drejet og planlagt ved et rigtig godt møde på tegnestuen. Det var bygherren, som suverænt traf det endelige valg ud fra vores beregninger og ud fra materiale og farveprøver. Regneark indeholdte omkostninger, robusthed, levetid og garanti," siger Jesper Høegh.



Læs mere om Steni her.

Projektfakta
Adresse: Alleen 109, 2770 Kastrup
Opgave: Renovering af boligkomplekset Olufsgaard i Kastrup. Olufsgård fik bl.a. ny facadebeklædning.
Arkitekt: Arkitektgården Maribo/Vanløse
Ingeniør: Alfa Ingeniører A/S
Renoveret: 2012
Omfang: Ca. 1.900 kvadratmeter
Entreprenør: Casadana A/S

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.047