23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grauballemandens nye hjem

Til efteråret åbner HM Dronning Margrethe det nye Moesgaard Museum, der toner op som en bakke blandt bakkerne og med sin klare arkitektur og græsdækket tagflade bliver en oplevelse for såvel besøgende som ansatte.

(foto: Moesgaard Museum)

Det var et ønske om mere plads til spændende udstillinger for både børn, forældre og bedsteforældre, der for snart 16 år siden fik tankerne til at flyve blandt museets direktør og ansatte. I 2005 vandt Henning Larsen Architects A/S så konkurrencen om det nye museum til en samlet pris på ca. 500 mio. kr. og for tre år siden vandt MT Højgaard A/S råhusentreprisen, hvorefter byggeriet kunne gå i gang.

- Det har været et udfordrende byggeri med mange fald og indbyggede terrasser, men også utroligt spændende, fortæller MT Højgaards produktionschef Per Eldrup.

- Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Spæncom, hvor vi altid har diskuteret tingene igennem, inden vi gik videre til bygherren. Samtidigt har jeg altid fået de svar, jeg skulle bruge, ligeså hurtigt som jeg har stillet dem. I samarbejde med rådgiver og Spæncom optimerede vi projektet rent byggeteknisk. Selve konstruktionen, der bærer den store tagskive, er et meget stort og komplekst søjle-bjælkesystem, hvor Spæncom har bidraget med yderst værdifuld viden. F.eks. var en af udfordringerne ved byggeriet, at de teknisk meget komplicerede løsninger skulle være skjulte i det færdige byggeri. Dette kom til udtryk i de bærende tagbjælker, der er oplagt, så de følger taghældningen, mens samlingerne til de underliggende søjler er udført vandrette og med speciel designede skjulte beslag og indstøbningsdele, hvor skaller af beton skjuler selve samlingen, forklarer Per Eldrup.

Han fortæller også, at tagbjælkerne bl.a. blev udført med indstøbt kuldebros-isolering og udkragede ender til bæring af de store sternelementer. Da det var vigtigt at overholde sikkerhedskravene og montagetiden, gav udformningen af sternelementerne og deres samlinger ligeledes store udfordringer og stillede i høj grad krav til nytænkende løsninger.

- Samtidig med dette var de skærpede krav til de synlige overflader og samlinger, der skulle være i hvid beton uden efterbehandling, en ekstra udfordring til det i forvejen komplekse byggeri. Men alt i alt har det jo bare været med til at gøre det til en spændende opgave, understreger Per Eldrup.

Spæncom A/S
Letvadvej 37
9200 Aalborg SV
Aalborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26271010

Kontaktperson

PB
Per Bachmann
Kommunikationschef
+45 28444832 pba@spaencom.dk

Send til en kollega

0.031