23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danskerne tænker i energi for at spare

Når danskerne gør boligen mere energieffektiv, er det for at spare penge. For tre ud af fire boligejere handler jagten på mere energirigtige løsninger om økonomi. Ved en ordentligt udført energirenovering, er der flest penge at spare.

Solceller, isolering eller nye vinduer. Mulighederne for energieffektive løsninger er mange, men for en størstedel af danskerne, handler det i sidste ende om én ting, nemlig penge. 75 procent af danskerne har økonomien til grund for at gøre boligen mere energieffektiv. Det viser den årlige trendrapport fra Inwido.

- Husejerne tænker generelt mere økonomisk fornuftigt nu end før finanskrisen, hvor man gik mere op i at renovere køkken. Ved en energirenovering er man rimelig sikker på, at de næste købere også vil sætte pris på, at eksempelvis hulmuren er isoleret. Ikke alene giver det en besparelse på varmeregningen med det samme, en bolig med et godt energimærke sælges også hurtigere og til en højere pris, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Udover besparelser på varmeregningen og en mere attraktiv salgspris, giver et ordentligt isoleret hus bedre indeklima både sommer og vinter. En ordentlig isolering betyder en isolering, der er tæt og rigtig udført.

Ingen gider fyre for gråspurvene
For tømrerfirmaet MC Byg i Borup betyder kvaliteten alt. Firmaet er autoriseret ROCKWOOL Partner og ved, hvordan et ordentligt isoleringsarbejde udføres. Senest har alle svendene i firmaet været på dampspærrekursus. En ordentligt udført damspærre er vigtig for at få en tæt isolering, hvor luft ikke kan trænge igennem og forårsage fugt i konstruktionen eller varmetab. Det betyder meget for kunderne, der blandt andet vælger en god isolering for ikke at fyre for gråspurvene.

- Der er rigtig mange kunder, der har fokus på energibesparelser. Med det her kursus har vi fået en præcis viden om, hvordan en dampspærre skal laves, og hvad kravene er til den. Vi har fået en forståelse af, hvor vigtigt det rent faktisk er, at den er tæt, så isoleringen fungerer helt optimalt, fortæller tømrersvend i MC Byg, Nikolaj Piil.

Kvalitet i isoleringsarbejdet
Medarbejderne i MC Byg kommer jævnligt på kurser for at udvikle deres evner og holde deres viden up-to-date.

- Kvalitet er vores motto, og derfor er det også vigtigt, at svendene løbene kommer på kurser. Jeg vil være sikker på, at jeg leverer et ordentligt stykke arbejde til kunden, siger direktør i MC Byg René Christiansen.

I uge 27 starter firmaet et renoveringsprojekt af lærerfaciliteterne på Køge Gymnasium. Her skal det eksisterende loft nedtages for at oplægge isolering og nye dampspærrer. Det vil betyde en besparelse på gymnasiets energiforbrug og et bedre indeklima for lærerne.

Se mere om MC Byg A/S på http://www.mcbyg.dk/

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719
P nummer: 1003070002

Send til en kollega

0.047