23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny GROVE mobilkran faciliterer ambitiøst højspændingsprojekt for Gunderlund

Gunderlund A/S, der har specialiseret sig i opbygning og vedligehold af højspændingsnet, har med indkøb af en 130 tons Grove-mobilkran føjet en ny stærk kapacitet til maskinparken.

De næste tre måneder skal kranen rejse sidste del ud af i alt 507 master til en ny 400 kilovolt forbindelse mellem Kassø og Tjele, som udgør en vital transportvej i det danske el-system.

Tilfredshed i førerhuset
Den fuldhydrauliske og terrængående Grove 5130-2 er leveret af UN Mobilkraner, og er allerede godt i gang med at rejse højspændingsmaster. Det er første gang, at Gunderlund køber en Grove-kran, men efter blot én måneds drift er kranoperatør Hakon Schmidt yderst positiv over for det nye indkøb. ”Jeg må sige, at kranen klarer rejseopgaven over al forventning. Både dens opbygning og komfort er meget tilfredsstillende, og den er utrolig nem at manøvrere rundt”, forklarer han.

Grove kran går godt i terræn
Grove 5130-2 er en klassisk all-round-kran med 60 m teleskopbom og et unikt patenteret affjedringssystem; MEGATRAK. Sidstnævnte gør kranen god i svært tilgængeligt terræn, og derfor har Elsebeth Gunderlund Dall, virksomhedsindehaver af Gunderlund, også haft høje forventninger til kranens ydeevne i blandt andet markterræn. ”Vores materiel skal kunne navigere og arbejde under svære forhold, og her har Grove-kranen vist sig at være et virkelig stærkt supplement”, fortæller hun, Når den aktuelle opgave er afviklet, påtænker Gunderlund også at montere ekstra brede hjul for at øge dens bæreflade yderligere.

Service – et nøgleord
Inden købet af den nye Grove-kran havde Gunderlund afsøgt markedet for at finde den bedste samarbejdspartner. ”Gennem et mangeårigt samarbejde ved vi, at UN Mobilkraner, der forhandler Grove, yder virkelig god back up og service af høj kvalitet. Og god service er næsten lige så vigtigt som selve kranmærket”, udtaler Elsebeth Gunderlund Dall, og fortsætter: ”Vi fandt ud af, at det udelukkende er UN Mobilkraner, der har et decideret værksted. De andre aktører tilbyder servicevogne, men vi foretrækker et velfungerende værksted med højt serviceniveau.”

Meget kort leveringstid
Samarbejdet mellem Gunderlund og UN Mobilkraner kom i stand, da UN Mobilkraner for næsten 20 år siden byggede mandskabskurve på tre af Gunderlunds kraner. En opgave, der krævede omfattende sikkerhedsgodkendelser og tilladelser og en høj grad af faglighed. UN Mobilkraner har desuden serviceret virksomhedens tre Terex Demag-kraner. ”Vi er meget tilfredse med UN Mobilkraners service. Når vi har brug for assistance, kan deres kranmontører tilkaldes straks via den døgnbemandende vagttelefon. Og så er de meget hurtige til at levere – der var kun 3½ måneds leveringstid på vores nye Grove-kran”, slutter Elsebeth Gunderlund Dall.

UN Mobilkraner A/S
Ternevej 4
8641 Sorring
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24209245

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047