23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Genanvendelse er vejen til succes

I de sidste tre årtier har ROCKWOOL udviklet en unik strategi for genanvendelse. Det betyder nu, at koncernens fabrik nord for Hobro moderniseres for en halv milliard kroner. Knuste toiletter er blandt andet med til at muliggøre moderniseringen.

Knust sanitet og rester fra jernindustrien er nogle af de ting, der genanvendes til produktion af nyt isoleringsmateriale. Strategien om at genanvende materialer sikrer nu, at ROCKWOOL fabrikken i Øster Doense nord for Hobro, moderniseres for en halv milliard kroner. Det skriver Dagbladet Børsen, der onsdag den 7. maj bragte artiklen med overskriften ”ROCKWOOL løfter sløret for sin vinderstrategi”.

- Genanvendelsen har siden midten af 1980'erne grebet om sig og har givet os det løft, der har gjort os konkurrencedygtige. De lande, vi konkurrerer med, har nemmere adgang til råmaterialer, end vi har. De har andre miljøkrav, der gør det billigere at producere og transportere varerne. Men de har ikke tradition for genanvendelse, udtaler fabrikschef Herluf Nielsen til avisen.

Moderniseringen af den nordjyske fabrik er muliggjort af genanvendelsesstrategien, som sikrer et mindre forbrug af råmaterialer og dermed konkurrencedygtige priser.

Fra affald til stenuld
Den stenuld vi kender fra ROCKWOOL er produceret af to tredjedele genbrugsmaterialer. Materialerne er blandt andet rester fra jernindustrien, aske fra kraftværker og kasseret sanitet som toiletkummer og håndvaske. ROCKWOOL bruger også genbrugsmaterialer fra det spild, der opstår fra egen produktion. Det har resulteret i, at ROCKWOOL siden midten af 80’erne har reduceret forbruget af nye materialer med 66 procent, skriver Dagbladet Børsen i artiklen.

Gammelt bliver til nyt
Også gammel ROCKWOOL stenuld kan smeltes om til nyt isoleringsmateriale. For nylig skulle Vikingeskibsmuseet i Roskilde have ny isolering grundet svære vandskader fra stormfloden i december.

Den ødelagte stenuld blev sendt retur via miljøvirksomheden RGS 90. Herefter blev den fragtet videre til en ROCKWOOL fabrik til genanvendelse og til produktion af helt nyt isoleringsmateriale. På årligt plan modtager RGS 90 to millioner ton affald og foruret jord om året.

ROCKWOOL Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42391719

Send til en kollega

0.047