23948sdkhjf
Del siden
Annonce

En skole må godt skille sig ud - Steni facader

Høng Skole er et kulturelt samlingspunkt i Kalundborg Kommune, og bygningen lyser med sine klare farver op i området. Arkitekturen signalerer legesyge, og målet har været at skabe en markant og moderne skole med mange udendørs arealer.

Høng Skole er en ny 4-sporet overbygningsskole, som indeholder, udover basislokaler, faglokaler til science fagene og design/håndværks fagene, et åbent cafeområde med tilhørende faciliteter til hjemkundskabsundervisning, pædagogisk udviklingscenter og center til specialundervisning, skolens administration, samt opholds-og arbejdsrum til personalet.

Se flere billeder: Klik her

Steni har haft en grundig dialog med bygherre omkring drift og vedligehold, hvor Steni fik lov til at demonstrere deres styrker over for både Kalundborg Kommune og det tilknyttede arkitektfirma, H+Arkitekter, der udover de totaløkonomiske fordele også har lagt vægt på den store frihed mht. farver, som Steni Color giver. Arkitekt og projektansvarlig på Høng Skole, Ann-Helene Kappel Nilsson fra H+Arkitekter, udtaler:
– Farvevalget er helt essentielt for projektet, og Steni havde de klare farver, som vi stilede efter – her kunne ingen anden producent være med. Vi var gennem en længere dialog med Steni for at udvælge de præcise farver, der både kunne leve op til vores ønsker og som samtidig havde den krævede farvegaranti. Denne grundighed har gjort, at vi i dag har en flot bygning, som alle parter er meget tilfredse med.

– Vi har fokuseret meget på facadens farver og valgt røde, orange og sorte nuancer, som har givet en markant og levende bygning. Det havde været godt, hvis Steni kunne levere farveprøver på de rigtige Steni-plader i formater større end A3, da man så bedre kunne visualisere facadeudtrykket 1:1. Og på den her type projekter er det vigtigt, at både arkitekt og bygherre er mere end overbeviste, inden byggeriet går i gang, fortæller Ann-Helene Kappel Nilsson.

”Vi har fået en skole, der kan tåle at stå ude i rigtig mange år”
Jan Klausen er arkitekt i Kalundborg kommunes ejendomsafdeling og har således fungeret som bygherrerepræsentant på Høng Skole. Han fortæller:

– Med Steni-pladerne har vi valgt et produkt, som kan klare de udfordringer, der er ved et skolebyggeri. Her vil facaden 100 % sikkert få en hård behandling, ligesom graffiti kan forekomme. Vi har derfor gjort meget ud af at tænke ud i fremtiden, så vi får minimeret udgifterne til drift og vedligeholdelse fra starten.

Farver giver rumlig orientering
På Høng Skole har H+Arkitekter udvalgt forskellige farver til de enkelte dele af bygningen, så børnene kan orientere sig ved hjælp af farverne, samtidig med at de forskellige områder får en afgrænset identitet. Ann-Helene Kappel Nilsson forklarer:
– På skolen udnytter vi farverne til at skabe sammenhæng mellem bygningens ydre og indre, så farverne på gulve og vægge skal ses i forhold til facaden. Her har Steni givet mange muligheder.

Den dynamiske skole
Målet med Høng Skole i Kalundborg Kommune har været at skabe en moderne og rummelig skole med mange udendørs arealer. Derudover kan det udendørs miljø anvendes i undervisningen, da der er terrasser til de enkelte lokaler, ligesom overskudsjord fra byggeriet er omdannet til amfi-scene, således at skolen kan holde samling under åben himmel. Ann-Helene Kappel Nilsson fortæller:

- I H+Arkitekter har vi stor fokus på at bruge en bygnings omgivelser aktivt. På Høng Skole ligger skolegården så at sige ’uden på’ skolen og fungerer både som lege-, undervisnings- og opholdsområde. Det ydre område er holdt i organiske former, hvilket giver en fin kontrast til den kantede og geometriske bygning.

Læs flere nyheder på vores hjemmeside: www.steni.dk

PROJEKT FAKTA
Bygherre: Kalundborg Kommune
Adresse: Rosenvænget 25, 2470 Høng
Arkitekt: H+Arkitekter A/S
Ingeniør: Henrik Larsen Rådgivende
Ingeniørfirma A/S
Byggeår: 2010-2012
Entreprenør: Dansk Boligbyg a/s
Montage: Daurehøj Erhvervsbyg a/s
Areal: 5.800 m2
Byggesum: 57 mill

Steni Danmark A/S
Bækkeskovvej 5
2665 Vallensbæk
Vallensbæk Kommune
Danmark
CVR nummer: DK78508019

Send til en kollega

0.047