23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dansk fokus på vand som en sårbar ressource

Den internationale FN-dag Vandets Dag, den 22. marts, bliver også markeret i Danmark. Blandt andet med fokus på at spare på både vandet - og energien til opvarmningen af det varme vand

Vand er vigtigt - over hele verden. For eksempel som afgørende ressource for menneskers sundhed og velfærd, for produktion af mad og energi og for social og økonomisk stabilitet. Samtidig er vand en sårbar ressource og mangelvare - mange steder i verden.

Derfor udnævnte FN tilbage i 1993 den 22. marts som international Vandets Dag. I år markeres dagen blandt andet med internationale konferencer om vand i FNs hovedkvarter i New York og i Haag i Holland.

Men også i Danmark bliver vand som vigtig og værdifuld ressource markeret. Blandt andet sætter VVS-grossisten Sanistål sammen med producenten af armaturer Oras fokus på innovative metoder til at spare på vandet. Også på det varme vand, som kræver energi til opvarmningen. Blandt andet kan man opleve berøringsfri armaturer, der ved hjælp af en censor åbner og lukker automatisk for vandet. Eller innovative brusehoveder, som enten lukker automatisk for det varme vand efter den forudindstillede tid - eller der ved hjælp af LED-lys skifter farve fra grønt til rødt, når badet - i forhold til armaturindstillingen - varer for længe. Oras har også udviklet brusehoveder med såkaldte vandspareknapper, der giver et mindre vandtryk, uden at det går ud over komforten og kvaliteten af badet.

- Vand er en dyrebar ressource, som der, ifølge flere eksperter, bliver mindre af. Derfor spiller det miljømæssige aspekt også en væsentlig rolle, når vi investerer i udvikling af produkter, der sparer på vandet. Desuden er der forholdsvis mange penge at spare - når man sparer på forbruget af vand og energi til at varme vandet op, siger Thomas Søndergaard, administrerende direktør, Oras Danmark A/S.

Temaet for Vandets Dag i år er netop Vand og Energi. I Danmark viser en undersøgelse udarbejdet af Dansk Vand- og Spildevandsforening for Miljøstyrelsen, at landets kommunale institutioner har potentiale til at opnå vandbesparelser på op mod 15 pct. om året ved at investere i vandbesparende teknologier - svarende 115 mio. kr. Undersøgelsen konkluderer samtidig, at blandt andet manglende fokus på og viden om de teknologiske løsninger er skyld i, at besparelserne ikke allerede er realiseret.

- Både i offentlige institutioner, det private erhvervsliv og hjemme hos folk privat er der masser af muligheder for at spare på udgifter til vand og energi. Og samtidig skåne miljøet. Med vores Vandets Dag-kampagne håber vi at få sat yderligere fokus det område. Teknologierne er til rådighed, siger Thomas Søndergaard.

I andre dele af verden bruges dagen, den 22. marts, også til at gøre opmærksom på, at ferskvandsressourcer rundt om i verden er truet. Blandt andet af klimaforandringer, urbanisering, befolkningstilvækst og forurening. Og udviklingen i forholdet mellem udbud og efterspørgsel tegner ikke godt. Officielle beregninger fra FN viser, at efterspørgslen på ferskvand i 2030 vil være 40 pct. højere end udbuddet, og i 2050 forventes næsten 4 mia. mennesker at leve i områder, hvor vandressourcerne er under pres. Det er en fordobling i forhold til år 2000.

Oras Armatur A/S
Gl. landevej 86
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71372715

Send til en kollega

0.063