23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hold da helt havehøns.

Det er nemt og hyggeligt at holde høns, de smukke dyr er med til at skabe liv og oplevelser i haven, og samtidig får man sit helt eget lille økokredsløb.

Hønsene spiser husholdningsrester og ukrudt fra haven, og retur kommer friske nylagte æg og god økologisk gødning til haven.

Høns er robuste og nemme dyr, der kræver meget lidt pasning. De kan sagtens være alene hjemme nogle dage, bare vand- og foderautomaten er fyldt op. Hønsene tåler uden problemer selv ret hård kulde, men de bryder sig ikke om træk.
En kombination af en voliere, hvor de kan være ude under beskyttede forhold, og et hus, hvor de kan søge læ, er ideelt, og et smukt hønsehus er samtidig med til at give karakter til haven. I huset skal der være siddepinde, hvor hønsene kan sove om natten og en god redekasse.
Høns kan nemlig i princippet lægge æg hvor som helst, men for den, der skal indsamle dem, er det en stor behagelighed, at æggene er samlet et sted, hvor det er nemt at komme til.

Høns er flokdyr
4-5 høns er nok til at holde en familie med æg og om sommeren vil der også være lidt ekstra til at dele ud af til naboer og venner.
Det kan være hyggeligt at slippe hønsene ud, så de kan gå frit i haven, men hvis man har bede med små nye grønsager og sommerblomster, skal enten hønsene eller planterne hegnes ind. Ellers vil hønsene hurtigt spise de små sprøde spirer. Indhegningen kan helt enkelt laves med en rulle hønsenet og nogle pinde. På samme måde kan man nemt lave en løbegård, der kan flyttes rundt efter behov.

I de fleste kommuner er det tilladt at holde høns både i villahaven, i kolonihaven og i nogle tilfælde endda midt i byen, men undersøg altid de lokale regler før du starter et hønsehold.

En æglægningshøne koster ca. 100 kr. og racehøns kan være lidt dyrere. Man kan også starte med et hold helt små kyllinger, men det tager et lille halvt år, før de begynder at lægge æg, og inden den tid skal der tyndes ud i flokken, så hanerne bliver sorteret fra.

Høns er nærmest altædende, og elsker f.eks. kartoffelskræller, en rest pasta fra middagsbordet, ukrudt fra haven, orme, små snegle og insekter. Derudover skal de have et fuldfoder. Det vil øge ægproduktionen og sikre, at hønsene får de vitaminer og mineraler, de har brug for.

Plus har designet og udviklet et nyt eksklusivt hønsehus, som både er lækkert at se på og nemt at holde. Se yderligere information herunder.

PLUS A/S
Ådalen 13B
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34564310

Kontaktperson

HL
Hanne Larsen
Salgschef
hl@plus.dk

Send til en kollega

0.047