23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Permanent og forhøjet håndværkerfradrag

Danske Byggecentre offentliggør analysen ”DB Øjebliksbillede – 4. kvartal 2013” og opfordrer i forlængelse heraf Regeringen til at indarbejde en permanent løsning for Håndværkerfradraget.

Nøgletal viser et noget jævnt 2013, men mange nøgletal indikerer, at vi allerede i 2014 vil se et løft i aktivitetsniveauet både for dansk økonomi generelt og for byggeriet.

- Efter en noget sløv start på 2013 i det danske byggeri ser det ud til, at vi kom helskindet igennem året og landede på et fornuftigt niveau, alt taget i betragtning, konkluderer adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Byggeriet har været godt hjulpet af Håndværkerfradraget igennem de seneste år. Ordningen holder fortsat hånden under beskæftigelsen, som den har gjort siden indførelsen i 2011. Håndværkerfradraget udløber med udgangen af 2014.

- Håndværkerfradraget er en rigtig god ordning. Det fungerer og har flere positive virkninger. For det første løfter det aktiviteten herunder beskæftigelsen, for det andet mindskes sort arbejde og for det tredje skaber det energieffektiviseringer i de danske boliger, fortæller adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

- Regeringen er meget ambitiøse, når det kommer til skabe beskæftigelse, mindske sort arbejde og reducere CO2. Så det ligger lige til højrebenet – gør ordningen permanent og gør samtidig fradraget dobbelt så stort. Håndværkerfradraget har vist sig at virke, så derfor kan jeg kun se fornuft i at bygge videre på ordningen, fortsætter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Ny Vækstplan og en Byggepolitisk strategi er på tapetet.

- Jeg ser meget frem til dette forår med en bebudet Vækstplan og en Byggepolitisk strategi, som skal sætte nogle fornuftige rammer for det danske erhvervsliv generelt og det danske byggeri – og så håber jeg selvfølgelig, at vores ønsker om et permanent og forhøjet Håndværkerfradrag bliver til virkelighed, afslutter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Se Danske Byggecentres Analyse ”DB Øjebliksbillede – 4. kvartal 2013” her.

Yderligere information:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77, pt@danskebyggecentre.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047