23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Travl dag på BYGGERI’14

Især midt på dagen var der trængsel i hallerne, hvor byggeriets fagfolk i tusindevis besøgte de mange udstilleres flotte stande.

Der var trængsel på BYGGERI'14, da tusindevis af fagfolk valfartede til MESSE C i Fredericia.

Vi talte bl.a. med Farvefabrikken Skovgaard & Frydensberg, som er grundlagt tilbage i 1905. I anledningen af H.K.H. Kronprins Frederiks prisoverrækkelse torsdag den 27. februar kl. 15 fortalte daglig leder Dirch Madsen, at virksomheden leverede næsten alt malingen til renoveringen af Amalienborg. Samtidig kunne virksomheden melde om travlhed på standen.

"Det er tredje gang, at vi er med på messen. Der kommer simpelthen så mange besøgende forbi vores stand, at det er svært at følge med. Alene på førstedagen fik vi 8-10 nye kunder," siger Dirch Madsen.

Den franske ambassadør kiggede forbi
Ved Saint-Gobains stand havde man fint besøg af den franske ambassadør François Zimeray, hvor han sammen med en Saint-Gobains ledelse fik præsenteret virksomhedens produkter og løsninger. Heriblandt Gyproc ErgoLite, som er nomineret til Byggeriets Miljøpris.

"Vi er glade for, at ambassadøren tager sig tid til at besøge vores stand på BYGGERI’14. Det er en oplagt mulighed for at vise, hvordan danske virksomheder i en fransk koncern promoverer sig og samtidig lære den danske byggebranche bedre at kende," udtaler Morten Starup, der er kommunikationschef for Saint-Gobain i Norden og Baltikum.

Bæredygtig træ vinder frem
Også hos PEFC, der er verdens største organisation for skovcertificering, kunne man melde om en udbytterig dag. Det er tredje gang, at PEFC er på messen, men det kan mærkes, at opmærksomheden omkring bæredygtighed i byggeriet er steget de seneste år.

"Vi vil med vores stand bringe fokus på træ og træprodukter, der kommer fra PEFC-certificerede skove. Det er gået over alt forventning i år. Vi har oplevet stor interesse fra de besøgende og især fra arkitekt- og bygningskonstruktørstuderende, som bliver undervist i bæredygtigt materialebrug," afslutter sekretariatsleder Tanja. B. Olsen fra PEFC-standen, der er en del af Danske Byggecentres temastand i hal A.

Om BYGGERI’14
BYGGERI’14 er Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer. Messen arrangeres af Brancheforeningen Danske Byggecentre, der tæller forhandlere af byggematerialer til hovedparten af de danske bolig- og erhvervsbyggerier. Fagmessen afholdes hvert andet år og bliver i 2014 afviklet for 16. gang i dagene 25. til 28. februar i MESSE C i Fredericia. Messen er åben alle dage kl. 10.00-17.00. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private har ikke adgang). Læs mere på messens hjemmeside: www.byggerimessen.dk


Kontaktinformation:
Adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre, tlf. 45 80 78 77,pt@danskebyggecentre.dk

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047