23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alfix opstiller grøn byggeplads på BYGGERI ’14

Alfix A/S vandt i 2012 Byggeriets Miljøpris som en anerkendelse af virksomhedens store miljømæssige indsats. På årets byggevaremesse BYGGERI ’14 i Fredericia vil Kolding virksomheden igen fokusere på miljøet ved at opstille en grøn byggeplads.

Grøn profil udvikles
Da Alfix for to år siden fik overrakt miljøprisen, lovede marketingchef Anders Bertelsen Toft, at virksomheden ikke ville stoppe sine aktiviteter for et bedre miljø og arbejdsmiljø. Alfix’ messestand på BYGGERI ’14 afspejler derfor i høj grad virksomhedens gennemgående holdning til et ansvarligt byggeri.

”Temaet for vores messestand i 2014 er den grønne byggeplads. Vi har igen i år inviteret en murer med, som vil arbejde med og demonstrere vores nye facadepuds. På standen vil vi opføre skelettet til et hus, hvilket illuderer et igangværende byggeri. Vi vil anvende FSC-certificeret træ til selve skelettet, og tanken bag dette er at understøtte fortællingen om vores nye FSC-certificerede papirsække, ” siger Anders Bertelsen Toft.

Alfix, der leverer produkter inden for vandtætning, flisemontering, gulve og facader, introducerer de første FSC-certificerede sække i marts 2014. FSC-mærket er en dokumentation for bæredygtigt skovbrug.

Gammel byggecontainer genbruges
Den grønne profil vil kunne opleves i den medbragte gamle byggecontainer, som får nyt liv på standen. Her vil containeren udfylde rollen som både café, produktdisplay og depot. Messestandens mange rustikke lamper har tilmed deres helt egen historie med høj genanvendelsesfaktor.

”Værkstedslamperne har vi fundet for ganske nyligt i et gammelt Alfix-depotrum, og de stammer helt tilbage fra 1960’erne. Genbrugstankegangen er i god tråd med vores messetema, og samtidig sender vi en varm tanke tilbage til den tid, hvor Alfix blev grundlagt – nemlig i 1963,” slutter Anders Bertelsen Toft.

I caféen i den gamle byggecontainer vil Alfix servere bæredygtig kaffe, og på standens produktdisplay vil man præsentere de nye FSC-certificerede sække, som nu maksimalt har en vægt på 20 kg af hensyn til arbejdsmiljøet. Endelig er emballagen til produktnyhederne Alfix DuraPuds 800 SR (facadepuds) og Alfix DuraDec 8000 SR (facademaling) også bæredygtig. Spandene er nemlig lavet af genbrugsplast.


Alfix A/S
H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Kolding Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76443815

Kontaktperson

ABT
Anders Bertelsen Toft
Marketing projektleder
abt@alfix.dk

Send til en kollega

0.047