23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Wavin bakker op om DM i Skills 2014

Igen i år støtter Wavin DM i Skills, som er det årlige danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne.

Wavin leverer, som sidste år, brønde, rør og fittings til den kloakopgave, som anlægsstruktørerne skal dyste i. Men samtidig har Wavin udvidet sponsoratet, så virksomheden nu også leverer indvendige afløbsrør og fittings til den opgave, som VVS-energilærlingene skal udføre.

”Som virksomhed er vi afhængige af, at fagligheden er på plads hos de kommende generationer af kloakmestre, rørlæggere og VVS-installatører. Og som sponsor ved DM i Skills kan vi være med til at præge den faglige udvikling og motivere de unge til at yde deres bedste og levere arbejde af høj kvalitet,” siger produkt- og marketingchef Henning Nykjær Stabell fra Wavin.

Uddannelse af fagfolk og sikring af den faglige kvalitet står i det hele taget højt på Wavins prioriteringsliste. ”Vi har løbende besøg af elever fra erhvervsskolerne til rundvisning på virksomheden i Hammel, så de kan stifte bekendtskab med de nyeste produkter inden for deres fag. Og samtidig tilbyder vi kursusforløb i trænings- og uddannelsescenteret Wavin Solution Center, hvor kursisterne har mulighed for at prøve vores produkter af i praksis,” fortæller Henning Nykjær Stabell.

DM i Skills arrangeres af SkillsDenmark, og i år afholdes DM i Skills i Gigantium i Aalborg. Her står 260 dygtige unge fra erhvervsuddannelserne klar til at dyste om at blive landets bedste inden for deres fag. DM i Skills finder sted i dagene 23.-25. januar 2014, og der er gratis adgang til arrangementet, som er åbent for alle interesserede.

Wavin Denmark A/S
Wavinvej 1
8450 Hammel
Favrskov Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41895128

Send til en kollega

0.062