23948sdkhjf
Del siden
Annonce

TailorCrete seminar og roadshow

I næste uge holder TailorCreteprojektet et seminar og roadshow over to dage, hvor parterne fra det store EU-projekt er på banen og fortæller om projektets mange dele.

TailorCrete er et stort R&D (research and development) projekt med hele 15 europæiske parter fra 8 lande. Projektets titel spiller på tailor, altså skrædder, og 'crete – beton, altså idéen om den skræddertilpassede beton.

Projektet, som har til formål at udvikle og demonstrere teknologier til fremstilling af frit formede betonkonstruktioner, kan fremvise spændende og nyskabende metoder til at lave fx dobbeltkrumme samt glatte og æstetiske overflader.

TailorCrete projektet er afsluttet med en seks meter høj "fisk" - en skulpturpavillon, som er ved at blive opført hos forskallingsvirksomheden Paschal-Danmark i Aarhus.

Skulpturen som i daglig tale kaldes ”Fisken”, demonstrerer de nye teknikker, som er udviklet i løbet af projektet og resultaterne åbner for en ny måde at tænke beton ind i byggeriet på.

Fisken er en betonpavillon, som skal demonstrere og vise muligheder for fremtidens digitale arkitektur og forhåbentlig inspirere branchen til at tage metoderne i brug.

Den 22. og 23. januar 2014 kan du komme med på roadshow over to dage, hvor parterne fra det store EU-projekt er på banen og fortæller om projektets mange dele. Seminaret starter på Teknologisk Institut i Taastrup, men følger så en rute mod vest med besøg af de danske parter og on-location oplæg om processer.

Se programmet og tilmeld dig her

Projektets parter: Private virksomheder: Paschal Danmark a/s (DK, forskallingssystemer), Superpool (TR, arkitekter), Gibotech A/S (DK, robotløsninger), El Caleyo Nuevas Technologias (ES), DesignToProduction (CH) Grace (DE, tilslag og fibre til beton) Dragados (SP, entreprenør), Unicon a/s (fabriksbeton), Bekaert (BE, metal og metalcoating), MT Højgaard (DK, entreprenør), Teknologisk Institut (DK). Tekniske universiteter: Chalmers (SE), ETH Zürich (CH), Syddansk Universitet (DK), Czech Technical University (CZ)

Teknologisk Institut - Byggeri og Anlæg
Gregersensvej 4
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK56976116

Kontaktperson

CVL
Christine Vodsgaard Larsen
Faglig leder
+45 72 20 21 49 chla@teknologisk.dk

Send til en kollega

0.048