23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et net af løsninger på BYGGERI '14

EXPO-NET, der i mere end 50 år har produceret extruderede plastnet og plasthegn, ser frem til igen at indtage Skandinaviens største byggevaremesse med bl.a. højteknologiske løsninger til afledning af regnvand samt nyudviklede sne- og fuglestop.

EXPO-NET Danmark er klar til at indtage Skandinaviens største byggevaremesse, BYGGERI '14, med en række brugervenlige og bæredygtige plastnet og plasthegn, der har mere end 50 års højteknologisk udvikling i ryggen. Den Hjørring-baserede virksomhed, der producerer plastnet i både rør- og fladform til bygge- og anlægsbranchen, glæder sig derfor til at vende tilbage til messen i Fredericia den 25.-28. februar.

Avanceret produktudvikling til ethvert behov
Takket være EXPO-NETs moderne og fleksible produktionsteknik er det muligt løbende at udvikle og producere net med forskellige strukturer i variable bredder, diametre, maskestørrelser, styrker mv. Samtidig har virksomhedens produktudvikling altid taget udgangspunkt i levering af optimale løsninger til den enkelte kundes behov, hvilket de produkter, som vil blive fremvist på messen, vidner om.

- Tag nu vores særlige armeringsnet, som er et godt eksempel på en langtidsholdbar løsning på et problem, som mange husejere kender, nemlig at den nylagte indkørsel hurtigt bliver vind og skæv. Med armeringsnettet som underlag for indkørslen bliver trykket bedre fordelt, og fliser eller sten bliver derfor liggende, hvor de oprindelig blev lagt. Derved sparer husejeren både tid og penge ved at undgå, at det allerede efter et par år er nødvendigt at lægge hele indkørslen om, forklarer Niels Arp-Nielsen, der er salgschef hos EXPO-NET.

En højteknologisk løsning til nedsivning af regnvand
Niels Arp-Nielsen er ikke bleg for at kalde EXPO-NET for en højteknologisk first mover, og virksomhedens produktportefølje, der tæller en række patenterede løsninger, taler da også sit tydelige sprog:

- Vores snefangsrør, som vil blive fremvist på messen, har længe været patenterede pga. deres særlige mønster. Derudover medbringer vi også vores BIO-BLOK®-faskine, som er en både enkel og effektiv løsning til lokal afledning af regnvand. Processen består i al sin enkelhed i, at regnvandet ved hjælp af nedsivningsmediet føres tilbage i et naturligt kredsløb, og derved reduceres belastningen. Som en ekstra fordel mindskes belastningen af kloaksystemer og renseanlæg også, siger Niels Arp-Nielsen og fortsætter:

- Ved brug af BIO-BLOK® 150 i forbindelse med nedsivning af spildevand opnås der desuden optimal biologisk rensning af spildevandet, samt en effektiv nedsivning i jorden. Vi satser derfor på, at nedsivningsmediet vil modtage noget fortjent opmærksomhed fra de deltagende entreprenører, kloakmestre og rådgivende ingeniører, der besøger vores stand på messen, forklarer Niels Arp-Nielsen.

En særlig nyhed på BYGGERI '14 bliver desuden EXPO-NETs markedsintroduktion af det nyudviklede og patenterede sne- og fuglestop til bølge-eternittag, der minimerer snefygning ind på taget, samt forhindrer fugle og større insekter i at trænge ind under taget.

EXPO-NET Danmark A/S
Georg Jensens Vej 5
9800 Hjørring
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK53271715

Send til en kollega

0.047