23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Et jævnt 2013 skal erstattes af fremgang i 2014

Overordnet set har 2013 været et jævnt år for dansk økonomi, hvor den forventede vækst gang på gang blev nedjusteret og nu tegner til at ende på omkring 0,2 %. Samme billede er gældende for byggeriet, som ligger i sporet af samfundsudviklingen.

Stormene Allan og Bodil giver dog et udefrakommende løft i aktiviteten, som øger mulighederne for en bedre afslutning på 2013 og en god start på 2014.

I forhold til afslutningen på 2012, hvor regeringen i alt for høj grad rullede en række erhvervsstøtteordninger tilbage, er afslutningen på 2013 i høj grad præget af det modsatte. Finansloven, som blev aftalt med Venstre og De Konservative, giver erhvervslivet langt bedre rammevilkår at arbejde ud fra, og dermed er der større mulighed for, at den forventede vækst for 2014 på 1,6 % kan realiseres.

- Sidste år tog regeringen bl.a. Håndværkerfradraget fra os, men byggebranchen kæmpede en hård kamp og fik ordningen genetableret i foråret 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Det ser ud til, at Regeringen i 2013 har taget skeen i den anden hånd og forsøger at skabe bedre rammevilkår for erhvervslivet i stedet for at nedlægge ethvert spirende væksttegn. Det i sig selv, er meget positivt og giver både erhvervslivet og de private forbrugere en større sikkerhed og tro på fremtiden, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

- Med tanke på at regeringen går med planer om en ny vækstplan til foråret, i forlængelse af Produktivitetskommissionens anbefalinger til marts, vil jeg meget gerne slå et slag for, at man ser på mulighederne for en mere permanent ordning for Håndværkerfradraget, som man eks. ser det i Sverige med ROT-fradraget. Regeringen påpeger selv vigtige elementer, så som jobskabelse og konkurrenceskabende tiltag. Lige præcis dette har Håndværkerfradraget vist at bidrage med. Det øger aktiviteten og beskæftigelsen, nedkæmper sort arbejde og har den sidegevinst, at ordningen også fremmer grønne investeringer, så det virker helt logisk for mig, at politikerne ser på en permanet ordning, forsætter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Initiativet til en ny Byggepolitisk Strategi blev lanceret ved en større konference i foråret 2013 med klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard i spidsen. Udformningen af strategien forventes at blive præsenteret i 1. kvartal 2014.

- Det er på høje tid, at vi får en større plan for byggeriet, som kan forbedre rammevilkårene og skabe mere aktivitet. Byggeriet har siden 2007 mistet omkring ¼ af beskæftigelsen, og har de seneste år ligget på et lavt og urokkeligt aktivitetsniveau, påpeger adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

De to storme Allan og Bodil som hærgede Danmark i 4. kvartal 2013 har medført mange skader, som giver aktivitet til byggeriet for i omegnen af 7-8 mia. kr.

- Aktiviteten vil uden tvivl løftes på den korte bane, men jeg ser det også som en rigtig god mulighed for at vi i byggebranchen, sammen med de politiske initiativer, for alvor kan få skubbet os ud af det lave aktivitetsniveau og den generelt negative stemning omkring vores branche. Så jeg tror og håber på et 2014 med længe ventet fremgang, afslutter adm. direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Danske Byggecentres seneste brancherapport Øjebliksbillede 3. kvartal 2013 analyserer udviklingen i byggebranchen og den danske økonomi generelt. Læs det her.

Danske Byggecentre ønsker godt nytår til alle!

Danske Byggecentre
Egebækvej 98
2850 Nærum
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84870714

Kontaktperson

Send til en kollega

0.063